En anden sejhed

Vi er ankommet til Calais. Her er ikke særligt charmerende. Og det er ikke kun fordi vi ikke gider opleve mere eller fordi vi er lidt færdige med at være på vej. Her er industrielt og lidt tomt. Havnen har ikke noget liv og begiver man sig ind i selve byen, er der nærmest ingen mennesker eller sjov og ballade. Godt vi kun skal være her en nat. Ja, for det har vi besluttet. Turen hertil var ikke rigtig noget at skrive om. Ikke så slem som vi havde frygtet, men vi krængede meget. Og så er det så svært at leve et liv ombord. Og det er jo det vi helst vil – altså kombinere sejladsen med at leve...

Åhr, ja hvor er vi tæt på…

Tilbage i England, tættere på hjem. Da vi var sejlet til England fra Danmark for snart to år siden, synes vi at vi var nået virkelig langt væk hjemmefra. Som i virkelig langt væk. Vi kiggede på hinanden og gav ‘high five‘ og var på toppen over hvor seje vi var. Nu er vi nået til England og nu synes vi, at vi er tæt på at være hjemme. Virkelig tæt på. Vi giver ikke ‘high five‘ mere, men vi er stadig på toppen over hvor langt vi har sejlet. Vi havde modvind hele vejen fra Danmark til England da vi tog på eventyr. Og nu ser det ud til at vi også får modvind hele vejen fra England og...

Vi har fået nok nu…

Vi er så mega trætte af at sejle. Det må man godt skrive på nuværende tidspunkt uden at få klø og dumme kommentarer af erfarne sejlere:)  Hele besætningen,- også skipper, som jo ellers er typen, der aldrig får nok af at være på havet. Og det er jo på en måde ret heldigt, at vi så har taget vores sidste lange stræk. Vi behøver ikke at udsætte familien for flere nætter på havet. Følelsen af at have fået nok, kommer på det helt rigtige tidspunkt. Og det var ret skønt at kunne trøste sig ved tanken om være på vej til udelukkende korte stræk på 50 sømil (med mindre vi beslutter os for at tage et par nætter, for derved...

Så tager vi Biscayen…

Vi sidder ombord på Johanna. Roen har allerede sænket sig over hele besætningen. Vi er lige sejlet ud af marinaen i Horta og bevæger os ganske stille afsted med 5 knob på fladt vand og i strålende sol. De tre store ser film allerede, – vi har fået så mange nye film fra Xarradola harddisk i går. Så de kan se film fra nu af og til vi lander i Brest. Lillebror sover og Christian dimser omkring på dækket og giver sin båd lidt kærlighed. Det er med blandede følelser vi bevæger os ud på dette ca 1300 lange stræk fra Azorerne til Frankrig. Vi gider godt sejle, vi gider godt bare at hænge ud her ombord – lige med...

Afgang udsat…

Afgang mod Brest udsat til fredag – og nu efter en god reminder fra min svigermor igen udsat til lørdag. For man sejler jo ikke på en fredag. Det er vildt som vi bliver ved at glemme den meget vigtige sejlerregel… Hvis vi var sejlet i dag, ville vi have sejlet i modvind det meste af vejen over Biscayen. Og det er vi færdige med! Ihvertfald planlagt modvindssejlads. Alt det der vind og vejr som ikke er planlagt og som bare kommer væltende ud af ingenting, det kan vi ikke gøre noget ved. Vi har i dag sendt den danske båd Mee too med skipper Morten afsted mod Coruña. Dem kommer vi forhåbentlig til at møde igen på vores vej...