Curacao – Columbia 2. Etape Efter en morgendukkert på et 400 fods vrag fra 2. verdenskrig slipper vi vores mooring kl. 08.45 og sætter kurs mod Columbia. Vi har hørt rigtig mange historier om hvordan det lovgivningsmæssigt er at sejle i Columbia. Mange siger, at man kun kan sejle til den by der står på ens seneste udklareringspapir, og at man under ingen omstændigheder må stoppe på vejen. Dette hørte vi endda fra en columbianer (der dog boede i Miami). Mange historier om den colombianske kystvagt, der skulle være meget strikse. Andre historier fortalte at man sagtens kunne stoppe på vejen, så længe man havde det gule flag hejst. Vi hørte endda en historie om en cruiser der havde været...

Lige nu er klokken over 24 hjemme i Damark og Liva er derfor på en måde blevet 8 år. Men her i Cartagena i vores 2 etagers suite i verdens blødeste og hvideste seng, er klokken kun 18 – og derfor er Liva stadig kun 7 år. 8 lyder også som alt for meget, så jeg vil nyde at hun kun er 7 et par timer endnu…også selvom hun hellere vil hænge ud i poolen end på værelset med mig. I år drømmer Liva om helt andre ting end sidste år – hvor hun mest drømte om snor og chokolade. I år hvor hun fylder 8, synes hun egentlig at hun har det hele… Altså lige bortset fra legetøj, højhælede...

Cartagena er som vi drømte om – og så lidt til. Larmende, farverig og fuld af kontraster. Og endnu mere, fordi vi sejlede fra en øde ankerbugt til en meget lidt øde storby. Vores indsejling natten til søndag foregik i mørket med lys fra den levende by – fra skyskrabere hele vejen ind, musik fra natklubber og magien ved en fremmed by lørdag nat. Liva var sikker på at vi nu havde ombestemt os og var sejlet til New York…og det kan man sagtens forstå at hun tænkte, både fordi der virkelig var en storby-fornemmelse over hele billedet OG fordi vi ret tit ændrer planer. Lidt efter mente hun at vi måtte være i Bangkok…fordi der lugtede helt krydret og...

Jeg blev kontaktet for et par uger siden med spørgsmål om jeg havde lyst til at være med i et ret fedt projekt. Årsagen til projektet er skrækkelig og har fyldt meget her på Johanna – og derfor føles det endnu mere rigtigt at være med til at gøre noget. Vi snakker og snakker og føler en masse. Men ham her Thomas, som er initiativtager bag projektet, han gør noget. Og han giver mig mulighed for også at gøre noget. Projektet hedder “Mod horisonten”. Og man kan læse mere om det på hjemmesiden her. Med mine ord, handler det om at give noget tilbage. Vi har sejlet rundt i over 1 år nu og har mødt så mange åbne døre og...

Fire drenge ml 11-16 år, der leger på stranden. Samler træ, hakker grene med en machete og gør klar til at bygge en hule, som de skal overnatte i. Fire drenge – to fra Danmark og to fra Australien, der bare finder hinanden med det samme og kun er ude på at have det sjovt og have det godt- sammen. Vi har sejlet side om side med dem fra Aruba til Colombia og nu er de endelig sammen på en strand med en masse plads. To piger i salonen. En fra Danmark og en fra Australien. Høj musik i højtaleren og perler ud over hele gulvet. Røde kinder efter mange timers leg på stranden og i vandet. Krymmel og glasur...