Vi er flyttet på land. Væk fra båden og kulden og følelsen af rastløshed på grund af manglende plads. Liva er syg, jeg er heller ikke helt på toppen og Sylle snotter. Men i morges pakkede vi vores tasker og dyner og begav os i stormvejr mod redningen og den trygge base for de næste 8 dage. Jeg har både ristet brød i brødristeren og kogt vand i elkogeren. Og Liva har placeret sig pladask foran det store fjernsyn, med en del flere kanaler, end vi har på båden. Som den bedste bonus, indgår der også hund i det her lejlighedslån. Så vi har hund de næste 8 dage. Og brødrister og elkoger. Jeg tror ikke det kan blive meget...

Frygtede hvordan det ville være at komme hjem igen. Jeg har brugt så meget energi på at frygte kulden, den manglende plads, køleskabet der ikke virkede og så videre og så videre… Og midt i det, havde jeg helt glemt, hvad båden jo også er. Vores hjem. Vores trygge base gennem de sidste to et halvt år. Vores hjem og der, hvor vi skændes, diskuterer, snakker og bliver gode venner igen. Der, hvor vi lærte ham den lille Sylle at kende de første måneder – og hvor vi hver dag opdager nye skøre ting han kan. Der, hvor vi trods kulde og manglende plads, alligevel er en familie og slapper af og lader op. Og nu er vi her igen....

Efterårsferien er ved at være slut. Vi har været hver for sig i familien, men har haft det dejligt, der, hvor vi nu hver især har været. Planen var jo, at vi skulle have overtaget vores kommende hjem i mandags. At Christian skulle bygge – uden at have dårlig samvittighed over, at resten af familien sad og frøs på båden. Jeg havde planlagt ferie i sommerhus og glædede mig til at vide, at det der byggeri, det skred fremad. Sådan gik det ikke. Vi har stadig ikke overtaget huset endnu, der er ikke bygget en skid, men vi har været i sommerhus og haft det dejligt (ihvertfald 3 af os). Vi har både været i Nordsjælland og efterfølgende på Møn....

I dag findes der ikke et bedre sted end vores cockpit: Og det er da klart, at vi skal være her i et par uger mere. Så let er jeg. Giv mig lidt sol og lidt varme, så har jeg glemt, at jeg jo faktisk hader vores boligsituation pt.  Det er meget heldigt, eftersom min snedker sjældent plejer at overholde egne tidsplaner. Så de der to ugers byggeri, kan nemt blive til 3, 4 eller 5. Men i dag skinner solen, og jeg tror på, at vi skal flytte om lidt over 2 uger. Så nu suger vi det aller sidste ud af det her skøre bådliv. Bådbabyen sover, jeg arbejder og snart er der liv ombord, når drengene kommer...

Så er der næsten gået endnu en uge. Vi har nu været hjemme i 3 måneder og 3 dage. For et år siden var vi ved San Blas øerne og hang ud med indianere, krokodiller og vores australske venner Irie Rose. Jeg havde begyndende tyk mave og drengene hev massevis af hummere hjem hver dag. Hver eneste dag. Lige indtil jeg bad dem om at prøve noget nyt, for jeg var simpelthen SÅ træt af at spise hummere…hmm – sådan ændrer tingene sig. I dag var vi på besøg på ungernes gamle skole. Og det var skønt. Liva gled lige ind i det velkendte kaos, men var ret tydelig efterfølgende…hun savner det ikke. Hun er glad for sin nye skole...