Så blev det tirsdag. Ungerne er vågnet med hoste, snot og ondt i halsen. Jeg fik dem overtalt til en dag med dyner på sofaen. Sylvesters tænder holder ham – og os – vågne en ret stor del af natten. Så trætheden er på en måde ret tung i dag. Dagen i dag skulle være blevet brugt på effektive ting og projekter (troede jeg). Men nu blev dagen helt, helt anderledes end jeg havde troet. Men solen skinner, havet er lige her, babyen sover i den friske luft og vi har lige spist morgensuppe. Liva laver perleplader og Bertram ligger. Og solen stråler ind alle vegne. Båden ligger stadig og får en kærlig omgang, men et lille morgensmut forbi den...

I går blev jeg 40. Det er næsten ikke til at forstå, at vi har været hjemme i over et halvt år. Det er heller ikke til at forstå, at det er et helt år siden jeg blev fejret på St.Martin med stor mave og en svedig følelse – og en ret dårlig oplevelse med en fransk narkoselæge, som gjorde tankerne om fødslen ret hårde lige de dage. Det skrev jeg om her. Og at det er to år siden, jeg blev fejret af Sannsipapp og Polonica på Carriacou med dejlig middag og drinks i cockpittet. Her mindedes jeg en meget festlig fødselsdag med mine damer året før. Det var svært ikke at savne dem, ved tanken om at skulle...

Det har været en vild uge – altså på sådan en hverdagsagtig måde. Jeg har sgu været på arbejde. Sådan rigtigt arbejde, hvor jeg skulle dukke op på et bestemt tidspunkt og hvor der var en plan, som andre havde lavet. Jeg har været censor. Er taget hjemmefra om morgenen med nogen lunde ordentligt hår og tøj (næsten) uden pletter. Kysset min familie farvel og vinket til bådbabyen, som jo har været min trofaste makker siden han blev født. Og så har jeg dyrket en anden slags liv fra 8-15, hvor jeg så heldigvis er hoppet pladask tilbage i armene på møgunger, kaos, hav og brændeovn. Lidt mere træt i hovedet end normalt, men også med en god energi i...

Så blev det januar 2019. Der har været stille herinde på bloggen. Men der har været uro i mit hoved. Men en uro, som nu er forsvundet, eller ihvertfald er på vej væk. Tak for søde beskeder. Vi har det okay nu. Den her blog startede som en fortælling om vores eventyr. Om tankerne bag, følelserne og oplevelserne undervejs og om at savne og komme hjem igen. Det var nemt og dejligt at skrive en masse, dengang jeg var langt væk og oplevelserne var helt vilde og fremmedartede. Det var nemt at være ærlig, omkring alt det jeg følte, for jeg blev aldrig konfronteret med mine følelser – hverken når noget var svært, eller når det hele var skønt. Det...