Når man kommer hjem med friske øjne, eventyr i rygsækken og to års liv på en anden måde, så er der mange ting der springer én i øjnene. Jeg har fx meget svært ved at forstå, at så mange accepterer, at leve et stresset liv, at have et arbejde, som de ikke trives i, at være i et forhold, som gør ondt og at leve et liv, som ikke giver ro og energi. Når jeg snakker højt om det, kigger mange på mig som om jeg da må være småt begavet. Og det efterfølges ofte af et: “sådan er det jo nødt til at være, for ellers kan vi ikke betale huset og have de rammer, som vi ønsker” (altså...

Hvordan er det så ægte…Altså helt ægte at lande herhjemme…? Det har været mega hårdt. Jeg har haft lyst til at vende om og løbe væk mange gange. Jeg har været usikker på nutiden og fremtiden. Vi har været hjemløse, arbejdsløse og lidt i krise. Men nu kommer roen. Og det, der hele tiden har holdt os på rette spor, har været de søde børn. De er landet hurtigere end vi er. De har haft en hverdag med struktur, men en klasse og faste pladser. Med et skema for dagen og aftaler efter skole. Og med gode venner og lærere, der havde en plan for deres hverdag. Det er heldigvis nemt og godt at lande i. Ligesom jeg ikke kunne...

Vi har planlagt et foredrag mere her i København. Det bliver i januar, tirsdag den 22. kl. 18. Den 22. januar er fire dag før jeg fylder 40 år. Tre dage og en måned før lille Sylle fylder 1 år. To dage efter lange Gusse spiller på Vega. Og så er det også to dage og 18 år efter Christian og jeg mødte hinanden og blev kærester i nærmest samme sekund. Sikke 18 år!! Nå, men foredraget er samme sted som de andre gange. Nemlig på Fælledvej på Nørrebro i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler. Mellemfolkeligt Samvirke arbejder med grundværdier som fællesskab, solidaritet og bæredygtighed. Det kan vi godt bakke op om. Og det gør vi jo blandt andet ved bruge deres...

Jeg vidste det jo egentlig godt. Det der med et hjem, det afhænger ikke af væggene, gulvene osv. Det afhænger af de der mennesker, man propper ind. Og det føles sgu faktisk som et hjem nu. Men mine fem mennesker er også lige her. Det har taget mig lang tid, at nærme mig. Men jeg er her nu og jeg tager det hele langsomt ind. Og det føles sgu okay. Jeg har været fyldt op af kærlighed. Mine mennesker har været klar til at flytte, male, snakke, pakke, give kram og omsorg. Og derfor er vores situation aldrig ægte håbløs. For de er lige der, de der mennesker med overskud og kærlighed, som bare er klar til at dele alt...

I dag er det mandag. Sidste mandag uden et hjem. Eller ihvertfald sidste mandag uden mit eget hjem. For egentlig er det blevet et hjem, det her lille kollektiv med mange voksne, flere børn og virkelig mange ord. Og selvom det bliver dejligt at flytte på torsdag, så bliver det også mærkeligt at vågne op uden min søster i rummet ved siden af. På samme måde som det er virkelig mærkeligt at vågne op på 3.uge uden min mand ved siden af mig. Vi prøver mange mærkelige ting. Og det er som om vores beslutning i efteråret 2015, har åbnet op for en verden af nye ting. Ikke alle ubetingede gode, – men de fleste både nye og ret gode!...