
Når man kommer hjem med friske øjne, eventyr i rygsækken og to års liv på en anden måde, så er der mange ting der springer én i øjnene. Jeg har fx meget svært ved at forstå, at så mange accepterer, at leve et stresset liv, at have et arbejde, som de ikke trives i, at være i et forhold, som gør ondt og at leve et liv, som ikke giver ro og energi. Når jeg snakker højt om det, kigger mange på mig som om jeg da må være småt begavet. Og det efterfølges ofte af et: “sådan er det jo nødt til at være, for ellers kan vi ikke betale huset og have de rammer, som vi ønsker” (altså...