I min iver efter at lande i hverdagen – og efterfølgende optur over samme hverdag, har jeg fuldstændig glemt at komme med en tilbagemelding på mit indlæg med råb om jeres hjælp! Det er efterhånden to måneder siden jeg efterlyste hjælp fra jer. Og det skal jeg love for at jeg fik. 1000 tak for jeres mange beskeder, mails og gode råd. Vi har taget dem alle sammen til os og har nu planlagt et foredrag – som er blevet til to – og som måske bliver til endnu flere. Jeg har ikke fået meldt ud herinde og det er ret dårlig stil, hvis nu I ønskede at være med til et af de der foredrag. Det første vi har...

Nu er der flere gode dage end svære dage. Solbrillerne er mest på, fordi solen engang imellem er lidt skarp. Hverdagen kan godt leves på en anden måde, end vi gjorde før vi tog på eventyr. Vi kan godt finde ud af at prioritere tid, at sige “nej” til for mange aftaler og krav og mindes vores to år uden at få (meget) ondt i vores maver af savn. Hverdagen herhjemme kan noget andet. Den kan byde på spontant bål og rødvin i Brumleby (når man egentlig troede den stod på kaffe og sofa), eksamenskram på RUC og eftermiddage under dynen. Som den aller største forskel kan den byde på nærvær med andre end de fem, som jeg har levet...

Det er længe siden, der har været nyt herinde. Men jeg skal lige love for, at der er nyt i vores liv. Og når det kører aller stærkest, er der ikke altid overskud til at sætte ord på. Ihvertfald ikke på skrift herinde. Jeg skriver på bogen og bruger åbenbart alle mine ord der. Derfor er der mere aktivitet på vores instagram therosentofts.dk. Lige for tiden er det nemmere for mig at sætte billeder – og lidt færre ord på det hele. Men nu kommer der alligevel en lille opdatering. Mest fordi der er så mange, der er så søde og omsorgsfulde at spørge ind til os. Om vi har det godt og om vi lander… Det gør vi. Altså...

Vi sidder her i sommerhuset i Hornbæk i mørket. Ilden buldrer i brændeovnen, ungerne sover (alle fire!!) og endelig er der tid til at drømme og planlægge. Der er sket store ting. Og der har været meget stille herinde på bloggen. For vi har haft travlt med at lande og med at finde ud af hvilken retning, livet nu skal gå. Og så har vi haft travlt med at acceptere, at vækkeuret ringer hver morgen, at madpakkerne skal laves og at vi skal være væk fra hinanden i ret mange timer hver dag. Vi bliver bedre og bedre til det. Men i denne weekend er vi flygtet i sommerhus. Helt alene os seks. Og vi laver ikke en skid! Spiser...