Vil du hjælpe os?

Vi har trukket stikket. Er flygtet til en øde ø. En slags paradis med plads til tanker og til at være. Et paradis, som vi alle kender som vores egen bukselomme. Og lige præcis den der følelse af velkendthed, kedsomhed og rutiner er jo så skøn. Jeg skrev om øen her for to år siden. Og følelsen er den samme. Men der er en kæmpe forskel. Og det er ungernes selvhjulpenhed. De styrer øens dinghy, som om de ikke har lavet andet, og det har de jo på en måde heller ikke de seneste to år. De går til fiskeriet med en helt anden tålmodighed. Og de der hold, som vi har på øen, for at “hverdagen” skal fungere…altså alle...

Lige nu er vi her

I går var jeg hos Mille, som laver podcasten “Den digitale nomade“. Sidst jeg snakkede med hende var jeg på St. Martin med kæmpe mave, tæt på termin og stadig på eventyr. Det kom der en fin podcast ud af, som man kan høre lige her. Og i går mødtes vi så for at følge op… Vi snakkede om at komme hjem, om de spørgsmål man får og om hvordan eventyr ude i den store verden ændrer os. Mille har selv været afsted, og det var ret dejligt at snakke med hende om det hele. For hvordan skal man dog kunne forstå, hvordan det føles, hvis man ikke selv har prøvet noget lignende? Som skrevet tidligere, har vi så mange...

Sommerhusro og luksusliv

Vi er rykket i sommerhus. Til nye lyde, nye lugte og en helt anden følelse. Tidligere, når vi tog i sommerhus, indstillede vi os på et liv med mere ro, mindre luksus og feriefølelse. Denne gang føles det her sommerhusliv som den rene luksus! Jeg har lige tændt for elkogeren (!!) og lavet mig en kop kaffe, sat en vask over i vaskemaskinen og sat mig ud på terrassen. Alt dette helt uden at vække resten af banden, som stadig ligger og snorker! Her er plads til at bådbabyen kan ligge og sprælle – uden at risikere at ryge på gulvet. Det bugner af bær og grøntsager i haven. Her er grønt over det hele og trampolinen står og lokker...

En uge efter

Der er gået en uge siden vi kom hjem. Og dagene flyver. Præcis som de gjorde i Caribien. Vi ser så mange mennesker og spiser så meget mad – og på den måde er det slet ikke som i Caribien. Vi er ikke mindre forvirrede end sidst jeg skrev. Men vi føler os ret elskede. Og ret savnede. Og det er følelser, som man kan leve ret længe på. Så skide være med at vi er forvirrede, i tvivl om fremtiden og helt på røven økonomisk. Vi har verdens bedste netværk! Facebook har ageret vores talerør ud i verden. Det er ikke et medie vi har brugt til at få hjælp før. Men vi har oplevet at sende et “sos”...

Hjemme, glade, trætte, skrupforvirrede…

Vi er hjemme. Vi er glade. Vi er trætte. Vi er skrupforvirrede. Og vi er hvor vi skal være – nu. Søndag den 8. juli kom pludseligt. Vi havde talt ned og pludselig var det dagen. Vi sejlede fra Dragør kl 12 og ankom i Svanemøllen kl 14 til flag, kram og fest. Overvældende, vildt og fantastisk. Nu er det onsdag. Det er nærmest nat. Jeg sidder her i cockpittet i mørket. Insekterne flyver omkring mig og elsker lyset fra skærmen. Lillebror sover i barnevognen på broen 5 meter fra mig, Liva er taget på overnatning hos mormor og morfar og drengene har en lykkelig genforening med deres playstation og et fjernsyn i salonen. Skipper er i bad. Og ved...