Det her er ikke en omgang tuderi. Det er et taknemmeligheds-skriv. Fordi det engang imellem er godt at minde sig selv om, at der midt i det hårde, er ret meget at være taknemmelig for. Jeg er fx virkelig taknemmelig for, at være så tæt på mine børn. Så tæt at jeg kan mærke helt ud i min lillefinger hvordan de har det. Og jeg er taknemmelig for, at vi har talt så meget sammen gennem de sidste to år, at vi har et sprog til – også – at tale om det der er svært. Og at græde lidt mens vi gør det. Jeg er taknemmelig for, at de her unger er så gode til at sige, når det...

Med fare for at køre rundt i en eller anden form for tude-suppe, hvor det hele handler om at livet herhjemme er svært og livet derude er meget bedre, så kommer der alligevel lige lidt om status i dag. Solbrillerne er på i dag. Det bliver de nok hele dagen. Og det er ikke fordi jeg kan pege på noget der som sådan ikke fungerer. Faktisk fungerer det meste. Gustav sendte en besked i går om gode følelser, fællesskab, nye venner og super mad. Og jeg kunne sagtens mærke i hans ord, at der var gang i noget godt. Og det gav en ro (og selvfølgelig et savn). Og ham ser vi næste torsdag. Om en uge! Juhuu. Bertram kører...

Det er sgu ikke for at pege fingre! Og heller ikke for at påstå, at jeg gør det bedre. Men for fanden hvor er der meget travlhed her! Travlhed på sådan en måde, hvor ungerne flyver lodret efter deres mor eller far på vej over fodgængerfeltet, travlhed på sådan en måde hvor regnjakken forsøges lynet, mens morgenbollen hænger ud af den ene mundvig og cyklen låses op på samme tid. Og travlhed på sådan en måde, at man får helt ondt i sin mave allerede inden dagen rigtigt er startet! Både sin voksenmave, men nok også sin børnemave. Helle for ikke at glemme det om en måned eller to! Lige nu er det ret tydeligt, jo nok fordi vi ikke...

Jeg vidste godt, at den her dag ville komme. Men det betyder ikke, at jeg er klar til den. Har lige afleveret Liva i 3.klasse i et fint klasselokale hos hendes nye søde lærer og klassekammerater. Bertram er i 6.klasse hos sin søde lærer og sine nye klassekammerater. Gustav blev kørt til Langeland i går og flyttede ind i sit hjem for det næste år. Christian er cyklet på arbejde. Sylvester sover. Det regner. Jeg har solbriller på. Og det er nødvendigt. Hold nu kæft hvor jeg savner dem allerede. Hvad lavede jeg, før vi tog på langtur? Hvordan klarer man sig uden sin teenager i et helt år? Hvordan kan man vænne sig til ikke at have dem alle...

Selvom der er lidt stille her på bloggen, er der virkelig ikke stille ombord på S/Y Johanna. Snart kommer der lidt status på besætningens landing. Men lige her kan I læse en artikel fra Østerbro avis. Det er ikke helt rigtigt, at vi sejlede til den svenske skærgård…nææææ, vi kørte i bil og bådbabyen foretrækker helt klart at sejle! Læs om at være afsted, at komme hjem og om at man bare skal gøre det!! Lige her! Billedet er fra Østerbro avis og taget af Dan Møller