
Det her er ikke en omgang tuderi. Det er et taknemmeligheds-skriv. Fordi det engang imellem er godt at minde sig selv om, at der midt i det hårde, er ret meget at være taknemmelig for. Jeg er fx virkelig taknemmelig for, at være så tæt på mine børn. Så tæt at jeg kan mærke helt ud i min lillefinger hvordan de har det. Og jeg er taknemmelig for, at vi har talt så meget sammen gennem de sidste to år, at vi har et sprog til – også – at tale om det der er svært. Og at græde lidt mens vi gør det. Jeg er taknemmelig for, at de her unger er så gode til at sige, når det...