Horta, Biscayen og livet blandt nye venner
Horta føles som et helt nyt kapitel efter lang tid med et andet slags hverdagsliv. Byen er både anderledes end det, vi har oplevet på det seneste, og samtidig tæt på det billede, vi havde dannet os inden ankomsten. Dagene går med lange ture til fods, og om aftenen er benene trætte og fødderne ømme. Undervejs er der blevet skabt en lille rutine: et stop ved bageren efter kaffe, der kan tages med, og en sød portugisisk bid til. Det er en enkel fornøjelse, som har været savnet uden helt at være tænkt over. På øerne, hvor vi har opholdt os længe, har det ikke været en del af dagen at gå rundt med kaffe i hånden.
Båden er ved at være gjort ren og sat i orden, så den er klar til endnu en længere etape. Christian har repareret mindre skader på storsejlet med nål og tråd og udskiftet propperne i dækket. Den seneste sejlads var forholdsvis mild, og det kan mærkes på bådens tilstand. Vores flydende hjem har det godt, og det samme har vi. Der er energi til at tage af sted igen og til at være til søs i flere dage. Samtidig er behovet for byliv, butikker og de bekvemmeligheder, som følger med en marina, ved at være dækket. Nu lokker havets ro mere end de mange muligheder på land. Vejrudsigten tyder på, at der kan komme en passende mulighed for afgang onsdag. Hvis forholdene holder, går turen mod Brest over omkring 1200 sømil, hvilket betyder otte til ti døgn på havet. På ruten venter Biscayen. Da eventyret begyndte for snart to år siden, virkede det farvand skræmmende. Nu er følelsen en anden: der er forventning frem for frygt. Det særligt gode ved den lange tur bliver stilheden og det at være sammen med dem, der betyder mest, på det sted, hvor vi gerne vil være.
Det store supermarked i Horta har et meget bredt udvalg, og mange sejlere lægger vejen forbi byen. Derfor bliver varerne kørt gratis ud til marinaen, en service, der ændrer hele måden at handle ind på. Proviantering plejer at være en opgave med en nøje planlagt liste, tunge indkøbsvogne og børn, der sendes rundt for at lede efter de enkelte ting. Bagefter skal alle poser bæres hjem til båden, og det er nødvendigt at tænke over, hvor meget der kan være med. Denne gang kan indkøbene betales, hvorefter de bliver leveret direkte til havnen. Det gør forberedelserne langt lettere og fjerner besværet med at transportere store mængder. Der er dog også en bagside ved bekvemmeligheden: Når vægt og plads ikke hele tiden begrænser valgene, kan det være fristende at købe mere, end der egentlig er brug for.
Livet i marinaen har været rart, især fordi alle kan bevæge sig frit og selv bestemme, hvordan dagen skal se ud. Drengene tilbringer det meste af deres vågne tid væk fra båden. De har fundet en skatepark, hvor de mødes og hænger ud, og der er også en del tid, der går med at komme ajour online. Pigen har savnet legekammerater og nogen på hendes egen alder. Nu har hun lært piger at kende fra to hollandske både, og det har gjort dagene langt mere livlige. Det er dejligt, at børnene har fundet nye venner, men savnet efter dem derhjemme er stadig tydeligt. Hele familien glæder sig til at vende hjem og være sammen med sine egne venner igen.
I Danmark er sommeren kommet med varmt vejr, mens Azorerne denne gang byder på grå himmel og regn. Her er de tykke trøjer kommet frem, og forskellen mellem vejret hjemme og på øerne er til at mærke. På en måde føles det passende, at varmen nu er kommet til jer, mens vi må finde os til rette i køligere dage.
Den kendte sportsbar har længe været et samlingssted for sejlere, der mødes for at dele historier fra Atlanten. Mange af fortællingerne bliver sikkert fortalt med en god portion overdrivelse, men stedet har været en del af miljøet omkring marinaen. Nu er området i højere grad blevet en turistattraktion. En person, der omtales som Peter, men vist ikke hedder det, har efter sigende købt en stor del af byen. Det har ændret stemningen, og stedet opleves ikke længere helt som det uformelle mødested, sejlerne kendte.
Fra Horta er der også smukke udsigter, som gør det værd at stoppe op og se ud over omgivelserne. Efter mange dage med praktiske gøremål og forberedelser giver landskabet en rolig pause. Det er et syn, der passer godt til den sidste tid på land, inden båden igen forlader marinaen og kursen sættes mod Biscayen. Forventningen til sejladsen vokser, mens besætningen gør sig klar til dagene på havet.