Vi er trætte af at sejle efter den lange tur
Efter mange dage på havet kan selv den mest sejlglade familie nå et punkt, hvor man har fået nok. Det gælder også skipperen, som ellers gerne bliver ved med at sejle. Heldigvis er den lange etape nu overstået, så familien ikke behøver at tage flere nætter på havet foreløbig. Det føles næsten som en lettelse, at trætheden melder sig netop nu, hvor næste del af turen kan bestå af kortere stræk. Fremover er planen at sejle omkring 50 sømil ad gangen. Måske vælger de indimellem en længere tur med overnatning, hvis det giver mere tid til oplevelser på land i dagslys.
Turen var på omkring 1.300 sømil, og familien havde undervurderet, hvor krævende den ville blive. Ni dage på vandet er ikke lige så længe som en passage over Atlanterhavet, men det er stadig mange døgn med hav til alle sider. Vejret var ofte gråt, og store dønninger gjorde omtrent halvdelen af dagene vanskelige at komme igennem. Det var ikke kun selve sejladsen, der satte familien på prøve. Også de helt almindelige gøremål om bord blev besværlige, når båden bevægede sig så meget. Der var dage, hvor alle mest havde lyst til at ligge under dynerne og se film. Når udsigten hele tiden består af vand, kan man godt blive træt af at kigge ud, uanset hvilken vej man vender sig. Humøret svingede, og nogle gange var der ikke meget overskud tilbage. Opvasken virkede næsten umulig at få klaret i de store dønninger. Det samme gjaldt måltiderne: Maden skulle helst kunne spises fra en skål med en gaffel, og selv skålen kunne hurtigt glide af bordet, hvis man slap den. Sådan nogle små problemer føles større, når de gentager sig dag efter dag.
Samtidig besluttede familiens yngste, at nætterne ikke skulle være særlig rolige. Kombinationen af en lang og urolig sejlads og afbrudt søvn kunne mærkes på alles kræfter. En af forældrene lå ofte vågen og forestillede sig, at det ville være nemmere at tage en nattevagt i cockpittet med varm kaffe og varme sokker. Der ville i det mindste være et fast tidsrum at komme igennem, efterfulgt af mulighed for at sove. I stedet blev nattesøvnen afbrudt omtrent hver time af en utilfreds lille baby. På et tidspunkt virkede selv en kølig vagt på dækket mere tillokkende end endnu en nat med så lidt søvn.
Det har dog ikke været lutter modgang. Der var også dage med sol i cockpittet, tid til historier og popcorn og små øjeblikke, hvor det hele føltes helt rigtigt. At være sammen med de mennesker, man holder af, kan gøre meget, også når forholdene om bord er udfordrende. Men glæden over de gode stunder ændrer ikke på, hvor rart det er at komme ind i en havn. Efter mange dage med bølger og begrænset plads føles det godt at kunne ligge stille.
Nu er familien nået frem til Camaret-sur-Mer. Byen virker fransk på den gode måde, og modtagelsen har indtil videre været venlig. Undervejs havde forældrene gjort sig umage med ikke at lade tidligere negative oplevelser med franskmænd farve familiens forventninger. De ønskede, at børnene selv skulle danne sig deres indtryk af landet og de mennesker, de møder. Det var dog ikke alle erfaringer, der kunne lægges til side. Et af børnene mindede forældrene om en episode i en marina på Azorerne, hvor en gruppe franske børn havde været indblandet i et slagsmål. Situationen udviklede sig voldsomt, og en af de voksne måtte skynde sig hen for at hjælpe. Bagefter forsøgte forældrene at tale med familien på en anden båd om det, der var sket, men sproget gjorde samtalen vanskelig. Det er en længere historie, og familien ved også, at børnene selv kan have været med til at provokere. Alligevel er det forståeligt, at oplevelsen satte sig fast. På den baggrund valgte familien at sejle til den franske kyst frem for den engelske, selv om den anden mulighed kun lå omkring 70 sømil længere væk. Det handler også om at møde nye mennesker og få andre erfaringer, frem for at lade enkelte dårlige episoder bestemme resten af rejsen. Indtil videre ser det lovende ud, og familien håber på flere gode oplevelser herfra.
Grå himmel og gråt hav har fulgt familien gennem en stor del af den lange sejlads. Efter så mange dage med den samme udsigt er det ikke mærkeligt, at alle længes efter farver, fast grund og nye indtryk. At komme i havn giver mulighed for at hvile, få styr på de praktiske ting og se sig omkring i et tempo, der ikke afhænger af bølgerne.
Forældrene er trætte efter turen, men også glade for at være fremme. Der er stadig meget at opleve, og nu er der plads til at hente kræfter, før næste etape begynder. Kortere sejladser kan give en bedre balance mellem tiden på vandet og dagene i land.
Den yngste om bord har på sin egen måde bidraget til stemningen undervejs. Når søvnen svigter, bliver det hårdt for alle, men et lille barns humør kan også være med til at lette dagene. Familien har været igennem en krævende passage sammen og er nu klar til at opleve den næste del af rejsen.