Sådan -men hvem havde troet det?

11 ting vi har lært om os selv

11 ting den her familie har lært om sig selv de sidste par måneder:

1. Vi siger meget “fuck” (det siger de både vi møder ihvertfald – og de børn vi møder fra andre både, siger nu også “fuck”…hmm)
2. Vi er virkelig glade for frikadeller…vi kan både lide at spise dem og snakke om dem (noget vi aldrig har tænkt over hjemme i DK)
3. Vi tror, at vi er gode til at spare og leve fornuftigt, men det er vi vist ikke alligevel (bankkontoen vidner om noget andet!!)
4. Vi har brug for venner (ej, det vidste vi nok godt!)
5. Vi er helt utroligt dårlige til at sige farvel (kom heller ikke meget bag på os)
6. Vi diskuterer meget – også selvom vi er i varmen (det er vel også en slags styrke)
7. Vi er et virkelig stærkt hold – os fem sammen (og holder heldigvis sammen når det gælder…og skændes/diskuterer når det ikke gælder)
8. Vi er sjældent enige om hvad der skal ske når vi vågner om morgenen, men vi får alligevel det hele til at ske og bliver enige undervejs (ved hjælpe af de der diskussioner)
9. Vi kan klare os uden bad i virkelig lang tid (det gør alle vores venner herude også)
10. Vi kan godt klare os uden ret meget tøj (ligesom alle de andre)
11. Vi kan (åbenbart) godt lide at sejle…hele banden (det er dog alligevel den vildeste læring der har fundet sted i løbet af disse 9 måneder!! Hurra!)

Det er ret fedt at se tilbage på de sidste 9 måneder og se hvor meget der er sket. Både med hver enkelt, men også med os som familie. Vi kender efterhånden vores styrker og svagheder og bliver så super gode til at leve efter det.

(Det der med “fuck” er selvfølgelig lidt irriterende. Tænk at være den familie, der siger “fuck” hele tiden…?! Men det må vi vel arbejde med, hvis vi får tid – man fristes til at sige f… det!)

img_5064

img_1821

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan -men hvem havde troet det?