Nej, lillebror er ikke kommet endnu. Og selvfølgelig er han ikke det. Jeg fik en besked fra gode ven
Se næste indlæg >
Bådbabyen er landet…
Første nat hjemme med lillebror. Det føles godt. Roen er her. Følelsen af at man godt kan have sit hjem på en båd – også med en baby – er her også.
12 dage efter termin, den 25.02.18 kl. 22.27 blev vi en familie på 6.
De tre store unger har taget imod vores lille nye menneske på hver deres helt egen måde. Men de er alle faldet pladask. Og det er også helt umuligt at lade være.
Fødslen var intens, hård og skøn. Ude på 4,5 time fra første ve. Vi var på hospitalet 2,5 time før han kom ud. Ligesom jeg drømte om.
Celine, vores franske jordemoder og bedste ven i de 2,5 timer det stod på, var skøn og passede perfekt til det vi havde brug for. Hun var tydelig og omsorgsfuld, skrap når det var nødvendigt og opbakkende når der var brug for det. Og så var det megetlænge siden hun sidst havde haft en fødsel uden epiduralblokade og andre smertestillende ting og sager. For som hun sagde “ce french ce not like pain“…
Han er også alt hvad vi drømte om. Vores Sylvester. Sylvester med det røde hår og de brede næver. Sylvester på 4 kg og 54 cm. Sylvester, som allerede er så elsket af sine helt egne 5 mennesker som står klar ved mindste lyd. Han spiser som om han aldrig har lavet andet. Og virker på mange måder utroligt præget af det liv, som vi har levet de sidste 1,5 år. Måske er der lidt Caribien i ham…
Han ligner Bertram som spæd – bortset fra det meget røde hår. Han har præcis samme farver som Liva. Og så er han ligeså afslappet som Gustav.
Der er absolut ingen tvivl om, at han hører til her i vores familie på den her båd.
Tænk lige at være så lille og vågne op sådan her… (teenageren sover stadig, ellers var han der helt sikkert også!)
Alt det følelsesmæssige ved at føde så langt væk hjemmefra, at føle sig helt alene og ensom, ikke at få besøg, at forsøge at styre de der tårer blandt fremmede franske damer, at kigge på det lille nye menneske og ikke kunne dele det med alle dem man elsker hjemme i DK og at være på eventyr med et lille nyt liv….puha, det er jeg slet ikke nået til at tage hul på endnu. Jeg tror ikke helt jeg tør. Lige nu lander vi først. Og så må det andet komme bagefter.
Vildt stort tillykke fra sneklædte Østerbro. Vi kender ikke hinanden. Men jeg læste om jer i Østerbro bladet liiiige før I drog afsted og har læst/fulgt jer på hele jeres rejse. Jeg er slet ikke til havliv, da jeg let bliver søsyg (blot ved at sidde i Nyhavn med et glas vin og kigge på en vippende båd gør mig søsyg) MEN jeg har elsket at følge jer og jeres store rejse. Jeg gjorde det selv for nogle år siden – rev et år ud af kalenderen, rejste til Paris med min 10 årige søn og hjemmeunderviste ham. Fantastisk gave jeg gav ham og os – et helt år uden et vækkeur – et helt år i en mental hængekøje – vi blev RIGE PÅ TID SAMMEN – og I har også bare givet jeres børn det aller bedste! Fortsat god tur og ikke bekymre dig så meget om “når I kommer hjem” 🙂 I er da bare en fantastisk familie!