Fra Cuba til København

Sidste år på denne tid var vi på Cuba. Vi elskede det. Og vi fik gode venner, blev inviteret ind i deres hjem og liv. Vi levede af ris, kylling og bønner – og en enkelt aften af ged. Vi mødte så meget overskud og kærlighed og vi elskede Cuba! Ikke en eneste gang savnede vi and, marcipan eller Coca cola. For tiden var jo til noget helt andet. Og det er svært at savne julen, som den plejer at være, når man topsveder i shorts og t-shirt. Vi forsøgte med adventsgaver og vi pyntede vist også lidt op på båden. Men mest var vi lige der og hang ud, tog imod og forsøgte at give lidt tilbage.

I år er det anderledes. Vi har lovet vores unger, at i år, der skal den have fuld skrue for julen! Det betyder, at vi selvfølgelig holder advent, tænder kalenderlys, adventskrans, kører med kalendergaver og- når det huskes – propper Livas sutsko i ovnen, fryseren eller andre sjove steder, for hun vil så gerne tro på, at der findes en drillenisse. Og jeg skal helt klart tage mig sammen, for hun får helt stråle-øjne, når hun henter sine sutsko de mest mærkelige steder. Jeg er bare ikke så god til at finde på. Hvad gør sådan en drillenisse? Hjææælp.

I dag er det den 10.december og jeg har lige kigget rundt i vores lille hjem og det er gået op for mig, at vi ikke har pyntet op. Altså med nisser, røde dimser og julehjerter. Så nu ved vi hvad eftermiddagen skal bruges på.

Vi kan mærke, at vi er hjemme og at hverdagen byder på mange arrangementer her i december. Juleklip, julebanko, julefest og julesang. Og i denne måned siger vi “ja” til det hele. Fordi ungerne trænger til en helt almindelig hektisk december.
Som et stort plus midt i alle arrangementerne, bliver vi fyldt helt op på relationskontoen. Vi får dyrket familie og venner og det savnede vi sgu sidste år.