Skippers logbog fra Atlanterhavskrydset
Logbog fra den første del af Atlanterhavskrydset
Denne del af logbogen følger sejladsen fra Nassau på Bahamas mod Bermuda. Planen var at fortsætte videre over Atlanten mod Azorerne, men undervejs blev det nødvendigt at ændre ruten og gå ind ved Bermuda. Her er de løbende notater om vejr, kurs, fart og livet om bord.
I logbogen bruges blandt andet forkortelsen SOG, som betyder fart over grunden. Den angiver bådens bevægelse i forhold til havbunden og kan derfor være påvirket af strøm. Notaterne er skrevet undervejs og afspejler de skiftende forhold på havet.
Fra Nassau ud på åbent hav
Efter at være vendt tilbage til området ved Nassau for at hente de sidste lydbøger og podcasts kom båden endelig af sted. Det var overskyet med let regn, men besætningen var klar til at begynde turen mod Europa. En svag vind fra sydøst gav først fart gennem øerne, og sejlene blev sat kort efter afgang.
Vinden løjede snart af, så motoren måtte hjælpe til. Små regnbyger kom og gik, mens vindretningen skiftede markant. For at holde afstand til lokale tordenbyger blev kursen ændret flere gange. På et tidspunkt viste ruteplanlægningen, at der var en lang strækning tilbage til Horta på Azorerne.
Senere på aftenen lå tunge, mørke skyer omkring båden. Nogle af dem rummede lyn og torden, og den svage vind gjorde det nødvendigt at lede efter en kurs uden om de værste byger. Efter midnat blev vinden mere stabil, og motoren kunne slukkes. Regnen fortsatte dog, så cockpitteltet kom til sin ret og gav læ til besætningen.
Skiftende vind og de første udfordringer
Vagterne blev fordelt mellem de voksne, mens båden sejlede i en god halvvind. En anden båd kom tæt på i nattens mørke og lyste over mod dem. Efter kontakt over VHF blev det afklaret, at det var en katamaran på vej over Atlanten. Den svage vind vendte dog tilbage, og motoren måtte startes igen.
Om morgenen var der næsten stille. Flere af børnene sov videre, mens et af dem vågnede med forkølelse og ondt i halsen. Senere blev en stor mahi-mahi fanget, men den havde et synligt sår, så fisken blev sat ud igen. Kort efter fik besætningen øje på hvaler et stykke fra båden. De var hurtigt væk, men en af dem nåede at vise halen, før den dykkede.
Der var fortsat næsten ingen vind, og motoren måtte arbejde, selv om det gav bekymringer om brændstofforbruget. På åbent hav gjorde gamle dønninger sejladsen urolig og mindre behagelig. Da vinden senere vendte tilbage, kunne sejl og motor følges ad, og båden fik bedre fart. For en stund blev forholdene mere rolige.
Vinden tog til fra sydøst, og båden kom godt frem. Samtidig blev endnu et familiemedlem sløjt og søsygt. Da vinden igen forsvandt, blev havet præget af store, uregelmæssige bølger. Flere om bord mistede appetitten, og den ellers færdige aftensmad fristede ikke. En kraftig regnbyge gjorde desuden cockpittet vådt, fordi vand trængte gennem syningerne i solafskærmningen.
Autopiloten svigter undervejs
Efter nogle timer med god vind blev det igen stille. Midt om natten begyndte autopiloten pludselig at alarmere og kunne ikke længere styre båden. Først blev der forsøgt en genstart, men problemet viste sig at være mekanisk snarere end elektrisk. En vagt tog roret, mens den anden undersøgte styringen.
For at komme til rorkvadranten og autopilotens motor måtte flere ting ryddes af vejen. Det viste sig, at forbindelsen mellem delene var knækket. En første reparation med epoxy virkede ikke, blandt andet fordi det tilgængelige værktøj ikke passede helt til opgaven. Efter en kort pause blev der ledt efter brugbare reservedele om bord.
I en skuffe lå en rustfri metalstang fra et gammelt ankerspil. Efter flere timers tilpasning kunne den bruges til at få styringen i gang igen. Reparationen virkede foreløbig, men ingen kunne vide, om den ville holde hele vejen. Besætningen valgte derfor at sejle til Bermuda for at få en mere holdbar løsning, inden turen fortsatte mod Azorerne.
Den følgende dag var forholdene rolige, men der var fortsat kun lidt vind. Motoren måtte igen hjælpe, mens båden gyngede i dønningerne. Flere om bord havde forkølelse og ondt i halsen, og sygdommen havde efterhånden ramt det meste af familien. Senere kom vinden tilbage, så motoren kunne få en pause.
Da vinden holdt sig gennem dagen, blev sejladsen behageligere, og havet lagde sig. Besætningen havde stadig forkølelsessymptomer, men fik det gradvist bedre. Om aftenen spillede et familiemedlem guitar i cockpittet, mens de andre gjorde sig klar til at sove. Bermuda var nu inden for overskuelig afstand.
Roligere døgn på vej mod Bermuda
Natten bød på en jævn vind og roligt hav. Vagten forløb uden større hændelser, og der blev mulighed for flere timers sammenhængende søvn. Næste nat var endnu mere stille, med stjerner på himlen og næsten ingen grund til at justere sejl eller ror.
Freden blev dog kortvarig. Vinden forsvandt igen, og motoren måtte startes. Sejlene blev sat til at hjælpe, men uden vind slog de i dønningerne. Da båden fortsatte for motor, var der også mulighed for at holde batterierne opladet, selv om ingen om bord ønskede flere timer med motorstøj.
På et tidspunkt var der så lidt vind, at begge sejl måtte tages ned. Motoren kørte videre, og besætningen kontrollerede brændstofbeholdningen. Måleren viste et uklart billede, så ekstra diesel blev hældt på fra dunke. Efter påfyldningen viste instrumentet fuld tank, hvilket ikke stemte med den tidligere aflæsning.
Bermuda nærmede sig, men indsejlingen ville foregå om natten. Besætningen havde ikke en detaljeret lokal vejledning om passagen gennem revet og måtte derfor støtte sig til søkortet. Senere kom der lidt vind, så båden kunne holde farten med både sejl og motor. I den rolige periode blev en lanterne på styrbord side repareret.
Vinden forsvandt endnu en gang, og motoren måtte startes på ny. Da båden endelig fik land i sigte, var der stadig ikke vind. Samtidig blev der gjort klar til en fødselsdag om bord, hvor hjemmebag duftede i båden.
Ændret plan for indsejlingen
Besætningen kontaktede den lokale radiotjeneste for at høre om indsejlingen. Rådet var ikke at nærme sig fra vest, som først planlagt, men i stedet sejle om til østsiden og gå mod St. George. Den nye rute betød, at båden måtte vente på dagslys, før den kunne sejle sikkert ind.
Radiotjenesten fulgte båden på radar og hjalp med at styre uden om rev og andre hindringer gennem natten. For at passe ankomsten med solopgangen blev farten holdt nede. Den planlagte stille nat for anker blev dermed til flere timer under sejlads.
Om morgenen kom båden langs kaj på Bermuda, og besætningen gennemførte indklareringen. Opholdet skulle være kort, men først ventede indkøb af nødvendige reservedele og diesel. Fødselsdagsfejringen måtte derfor vente, selv om dagen allerede var begyndt.
Fra Bermuda videre over Atlanten
Efter et kort ophold blev båden klar til at sejle igen. Autopiloten var blevet repareret, og der var fyldt op med diesel og vand. Fødselsdagen blev markeret med boller og kage, inden familien tog hul på næste etape.
Havet var roligt, og en svag vind fra sydvest gav fine forhold i begyndelsen. De nyeste vejrudsigter tydede dog på, at turen kunne byde på modvind. Vejret kunne stadig nå at ændre sig, men efter reparationen og provianteringen var båden igen klar til at fortsætte mod Azorerne.