Tanker om et hverdagsliv

Det er sgu ikke for at pege fingre! Og heller ikke for at påstå, at jeg gør det bedre. Men for fanden hvor er der meget travlhed her! Travlhed på sådan en måde, hvor ungerne flyver lodret efter deres mor eller far på vej over fodgængerfeltet, travlhed på sådan en måde hvor regnjakken forsøges lynet, mens morgenbollen hænger ud af den ene mundvig og cyklen låses op på samme tid. Og travlhed på sådan en måde, at man får helt ondt i sin mave allerede inden dagen rigtigt er startet! Både sin voksenmave, men nok også sin børnemave.

Helle for ikke at glemme det om en måned eller to! Lige nu er det ret tydeligt, jo nok fordi vi ikke har været i det i to år. Jeg var der selv. Helt sikkert. Men jeg opdagede det ikke, for det gør man jo ikke, når man er midt i det.

Gid jeg husker det. Og giver mig tid. Og gør mig umage. Og aldrig får sådan et arbejdsliv, der dikterer hvor stressede mine børn skal føle sig.

Husk mig lige på det, ik?!

Ja, sgu da også på grund af den her lille fyr❤