Vi skal have (endnu) en baby

Ja, som overskriften siger, er der en lille bådbaby på vej.

Helt som vores liv sammen altid er blevet levet. Med små og store mirakler der dukker op og laver nye planer. Mirakler, der får livet i en anden retning og som minder os om at vi er heldige.
Sådan havde vi det ikke for ca 7 uger siden da vi på Martinique fandt ud af at familien på 5 ville blive til 6. Men så kiggede vi på hinanden og så kunne vi godt få øje på, at det da selvfølgelig var det, der var meningen. En lille efternøler til flokken. Et eventyr i eventyret. Og ret mange fremtidige søvnløse nætter med en lille baby. Og mere kærlighed.

Og lige nu et studie i hvordan landene gør det vidt forskelligt…altså det der med at forsøge at holde styr på den gravide. Men det klarer vi. Betaler ved kasse 1 og glæder os over at det ikke er sådan i Danmark. Og så forsøger jeg at minde mig selv om at det er gået så godt de tre andre gange. Og at min krop har styr på det.

Og lige nu også mange uger med kvalme og opkast og træthed. Sejlture, der har været meget præget af kvalme – men også præget af store børn, der tog ansvar, fordi der var brug for dem. Og fordi mor hang ud over rælingen og kæmpede med kvalmen.

Og lige nu aller mest en familie som har brug for at være helt tæt (ret heldigt, når nu vi er tvunget til det på 42 fod). En lillesøster, som skriver mange lister med navne. En mellembror, som glæder sig helt usandsynligt. Og en storebror, som helt klart synes at hans mor og far er skøre – men som alligevel gør alt det rigtige og på sin egen teenage-måde er en kæmpe del af det hele.
Det bliver en heldig lille én med de her tre store søskende.

Og så en mor og en far, som skal identificere sig med ikke kun at have prøvet at være unge forældre…men nu også ældre forældre.

Vi ved ikke en skid om hvor det hele kommer til at foregå. Altså fødslen. Men vi ved at vi finder ud af det sammen – os alle fem. Og så skal vi nok blive klar til at være seks i familien. Når den tid kommer…i midten af februar.