Nyt fra os

Vi tog fra Kingston torsdag formiddag for at opleve mere af Jamaica. Vi skal mødes med Polonica om ca 1 uge, hvis vind og vejr tillader at de sejler fra Curacao til Jamaica. Vi valgte den mindre populære – og mindre turistede – rute og gik vest om øen i stedet for øst om. På denne måde håbede vi at kunne undgå de store resortstrande og i stedet få små øde ankerbugte med Jamaica-stemning.
Det er meget tydeligt at vi er tidligt på den – at mange andre cruisere stadig er ved at gøre kar til at gå nordpå efter orkansæsonen. Det betyder, at vi virkelig er eneste båd på havet, eneste båd i ankerbugten og eneste båd i sigte.
Vi har sejlet i gennemsnit 30 sømil om dagen, er kommet til en ny ankerplads om eftermiddagen, har taget os god tid, fanget fisk på vejen og levet af de friskfangede fisk hver aften.
Men vi har ikke oplevet Jamaica endnu. Vi har sejlet rundt om Jamaica, men denne del vi indtil videre har set, virker meget utilgængelig for os. Om det er de mange advarsler i vores cruisingguides eller vores taxachauffør i Kingston, som nægtede at stoppe bilen og sætte os af i Kingston, fordi han mente det var for farligt – det ved vi ikke. Taxichaufføren forklarede at der lige nu er uroligheder der gør, at der er afspærringer mange steder i Kingston og at politi og militær overvåger forskellige områder…Hvad urolighederne går ud på, kunne han ikke forklare. Vi er stadig lidt chokerede over vores møde med Kingston. Vi har ikke oplevet så meget fattigdom koncentreret på et sted før – og vi oplevede det endda kun bag tonede bilruder. Jeg ved ikke hvad vi havde forestillet os, men ihvertfald har det gjort stort indtryk på os og efterladt os med en følelse af at Jamaica nok er det sted vi indtil videre har besøgt, som rummer de største kontraster.

Vi føler os ikke rigtig trygge ved at efterlade båden i en øde ankerbugt og forsvinde ind i en spøgelsesby, som vi ikke har nogen fornemmelse af. Det er første gang vi har det sådan. Og første gang vi lytter så seriøst til de advarsler vi har fået – og det er selvfølgelig fordi de ikke kommer fra skræmte sejlere, men fra de lokale, som er meget optagede af om det er sikkert eller ej.
Nu har vi besluttet at lytte til hvordan vi har det og skynde os til de mere turistede områder på nordkysten. Her kan vi forhåbentlig efterlade båden og tage på dagsture i land. Alle trænger til at bevæge sig lidt mere end vores 42 fod tillader.
Næste stop Negril (som vores cruisingguide heller ikke anbefaler at man ligger for anker natten over – men vi har besluttet at tage dertil og mærke efter) hvor vi kan få provianteret. Vi har 5 limefrugter og 1 avocado tilbage. Vi kører på absolut sidste liter mælk og resterne af havregrynene er ikke nok til at gøre en familie mæt. Vi har været super heldige, at vi har fanget fisk, for på den måde har vi fået gode aftensmåltider hver aften. Drengene står for det hele – både at få fiskene op og at tilberede dem. Og de er gode til det, så de bevæger sig lige så hjemmevant i køkkenet, som Christian og jeg. Det er ret fedt.

Jamaica har skuffet os lidt indtil videre. Men vi har heller ikke oplevet andet end vand og så lidt land på afstand. Og så er vi jo tilbage ved det der med at være sailor eller traveller…. Heldigvis er vi her på båden enige om at vi godt vil opleve andet end vandet omkring Jamaica nu. Så denne beslutning er helt rigtig for os og vi glæder os til at få ændret vores umiddelbare oplevelse af Jamaica.