Sidste aften med slænget...

Båd-praktiske gøremål på St.Martin

Vi har nu ligget her på St. Martin i 5 uger… Tiden flyver, og vi har ikke engang været oppe og se fortet her i Marigot Bay endnu!? St. Martin er stedet hvor alle køber dele og får udført reparationer af deres både, da øen er fritaget for told, og derfor skulle være meget billigere end resten af Caribien. Det er den bare overhovedet ikke! Nok marginalt billigere, men det vil være mindre misvisende at sige “mindre dyrt”. Alt er, uden undtagelse, billigere hjemme i danmark!

Anbefalingen herfra er derfor ikke at vente med at anskaffe reservedele til I når St.Martin – men sørg for at få fikset så meget som muligt inden du når Caribien. Og tag reservedele med til de ting I kan forudse at få brug for reservedele til.

Nå, men med vores strømsituation taget i betragtning, havde vi aftalt at vi skulle købe solpaneler så snart vi kom hertil. De viste sig bare at være udsolgt på hele øen i den størrelse vi ønskede, så vi måtte finde på noget andet. Jeg prøvede Amazon og Ebay, men ingen af dem ville sende til St. Martin. Prøvede også nogen af de danske butikker, men de svarede aldrig. Ej heller om jeg kunne få mine penge tilbage fra det gamle flexible panel, som pludselig holdt op med at virke.
Tilsidst lykkedes det dog at få 2 stk. 100W solpaneler og 1 stk. Victron BMV 700 batterimonitor sendt hertil via en amerikansk adresse. Og bare for lige at give en idé om priserne herovre, ville de 2 paneler og bat.monitoren have kostet mig 750 USD hvis jeg skulle købe dem her på St. Martin og jeg endte med at betale omkring 420 USD inkl. fragt…
Bestilling og levering gik smertefrit, så hvis man står i en situation som os, er der altså en løsning. Skriv endelig, hvis I har brug for oplysninger eller info.

Mens vi ventede på forsendelsen, ordnede jeg en masse andre småting:

  • Tætnet dækket langs skødeskinnen.
  • Boret og udskiftet virkelig mange teakpropper.
  • Købt og skiftet anker samt monteret svirvel på ankerkæden.
  • Skrabet underskroget for div. planter og liv, så vi nu igen kan ligge et 0,5 kn til farten.
  • Skiftet zinkanoder – det var ret tiltrængt.
  • Surret nye planker på søgelænderet til fastgørelse af diesel og vanddunke
  • En masse andre småting (renset kaburator og skiftet filter på påhængsmotor, forsøgt at reparere VHF-radio, rig-gennemgang, m.m.)

img_1985

 

I skrivende stund er det kun solpanelerne (og endnu ikke batterimonitoren) der er monteret. Der skulle nye og flere ledninger til samt en plan for montering på søgelænder som ikke væltede budgettet yderligere. Dette er nu på plads, og de kører upåklageligt derudaf med mellem 4-8A i snit med enkelt “peaks” på 15-16A. Det er noget der virker og ladespændigen kommer hurtigt op på over 14V. Så skulle man tro at alt var godt…
Men der forsvinder altså stadig noget spænding et eller andet sted hen. Da jeg sidst annoncerede vores batteri-problem, fik jeg rigtig mange gode råd og forslag til hvad årsagen kunne være og hvordan det kunne afhjælpes, og jeg er p.g.a. dette efterhånden kommet frem til at der må være et læk et eller andet sted. Nu skal vi bare finde et tidspunkt hvor det er mindre dårligt at splitte båden ad for at finde synderen.

Mange tak til de af jer der sendte rigtig gode uddybende forklaringer!!!

Nu går turen snart videre. Næste planlagte projekt på båden er montering af batterimonitor, men til det skal vi have fuldt opladte batterier, for at kunne synkronisere batterierne med monitoren – så det bliver i en marina på Martinique. Vi ved også at vi på et tidspunkt skal have båden op og malet bunden. Planen for det er lige nu at gøre det på Trinidad. Der håber vi at få en god pris.

2 kommentarer

  • Jan Kjaer

    Vi fik lavet anti-fouling på Peake’s Trinidad 12/11 2015, – vi er på land nu og har ikke tænkt os at gøre noget ved bunden. Det koster noget, men er alle pengene værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Tak for tippet! Det vil vi undersøge. Kan du huske prisen?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sidste aften med slænget...