Gustavs verden #1 – om savn

Som noget nyt her på bloggen, kommer der fremover indlæg skrevet af Gustav og Bertram. De kommer til at hedde “Gustavs verden” og “Bertrams verden” og vil handle om forskellige emner, som drengene selv vælger (i samarbejde med mig). De har længe ønsket at være en del af bloggen – med andet end billeder og vi er blevet enige om, at det er godt for dem at tænke over emner – og at øve sig i at formulere sig om bestemte emner. Gustav lægger stærkt ud med at skrive “Om savn” – for som han siger. “Selvom jeg har det godt, så savner jeg jo mange mennesker derhjemme”. Og han betaler selvfølgelig en høj pris som teenager – og det ansvar er både Christian og jeg bevidste om. Det er hårdt at være teenager og blive revet væk fra hele sin verden hjemme i Danmark. Det er hårdt at leve så tæt med sine forældre og sine søskende i 2 år. Og det er hårdt ikke at få pauser fra det her familie-show.
Men han klarer det fint. Og vi snakker meget om det. Og nu får han sit eget “rum” eller sin egen virtuelle verden. Gustavs verden – tag godt imod ham, han er teenager og ret så klog.

Gustavs Verden – om savn

Savn var noget af det der gjorde/gør det sværest at være på sådan en rejse, som jeg er på. Det er normalt ikke noget man rigtig tænker på, for der er jo så meget andet at lave og tænke på. Men når det er sagt, så kan man godt blive ked af det når man bliver mindet om det. Som når man skriver med sine venner eller noget i den retning, så kommer jeg til at savne alle vennerne derhjemme.
Det er jo ikke fordi at jeg ikke har nogen venner hernede i Caribien, for det har jeg, men jeg kommer stadig til at savne dem derhjemme, og det tror jeg egentligt ikke at man kan komme uden om. Det gode ved savn er, at man har noget at glæde sig til når man kommer hjem. Noget der også ville være super fedt var hvis nogen af mine venner derhjemme fra kunne komme herned og besøge mig. Det svære ved det er, at det er mega svært at sige, hvor man er henne på det tidspunkt, de gerne vil komme.
Derhjemme er der jo også mange sjove ting jeg misser, og det er selvfølgelig ærgeligt men hernede er der jo også mange sjove ting jeg får oplevet, som mange andre teenagere ikke oplever. Jeg tror, at det er vigtigt at holde kontakten med dem derhjemme, for ellers er de der jo ikke når man kommer hjem, – samtidigt kan det jo også nogen gange være svært, for vi har intet wifi på båden, og på næsten alle de små øer er der ikke wifi. Nu har vi ligget på St.Martin i lidt over 5 uger og har haft wifi på båden hele tiden, så i den her tid har jeg også fået skrevet mere sammen med vennerne og fået været mere på Facebook og den slags ting.

Min kusine Johanna og jeg er meget tætte og da hun så blev konfimeret i fredags, fik det mig også til at savne meget.
Det var en stor dag og vi var der ikke til at fejre det. jeg fik da “facetimed” i et godt stykke tid men det er ikke det samme. Hun var en af de personer der var sværest at sige farvel til, og en af de personer jeg savner allermest, så jeg glæder mig meget til september hvor hun kommer på besøg.
Når jeg kommer hjem skal jeg ikke lave andet end at være sammen med mine venner. Det bliver rigtig fedt, og det glæder jeg mig meget til (selvom det er rigtig fedt hernede).