Skippers logbog

Logbog Columbia-San Blas Efter at have provianteret og fyldt op på diesel og benzin, udklarerer vi efter at have tilbragt 12 dage i Cartagena. “Irie Rose” er stadig med os, og vi beslutter at sejle forbi Islas del Rosario, som er en lille øgruppe 20 sm sv for Cartagena, for at se om det er noget. Vi har hørt lidt blandede ting om dem. Da vi nærmer os konstaterer vi at Navionics er helt håbløst på disse kanter. Dybder passer ikke og der er øer på kortet, som ikke er der virkeligheden. Den planlagte ankerbugt på den syd-østlige side af hovedøen Isla Grande, viser sig at være meget rullende og tilmed lidt kedelig. Vi fortsætter syd om Isla Grande i...

Farvel til Cartagena…

Nu har vi forladt Cartagena. Det har været et særligt møde for os og det er ikke ret nemt at skulle tage herfra. Det er mærkeligt ikke at vide, om vi nogen sinde kommer tilbage. Selvom vi lige nu drømmer om det og har planer om det… Vi besluttede at tage en kort sejltur på kun ca 25 sømil til Islas de Rosario, som er en lille Colombiansk øgruppe. Vi sejlede fra Cartagena kl 06 og ankom til blåt vand og østemning ca 5 timer senere. De første par timer var præget af at det er her man sejler til, hvis man vil lidt væk fra storbyen…og der var mange meget hurtige speedbåde fyldt med badegæster. Men da de forlod...

Om ikke at kunne sove…

Jeg kunne ikke sove i går. Vendte og drejede mig og tankerne kørte rundt. Vores lille bitte Gustav har besluttet sig for at han vil på efterskole, når vi kommer hjem til Danmark igen. Og det er så super god en beslutning…men…tankerne sent i går aftes handlede selvfølgelig om hvordan fanden vi skal klare at undvære ham alle hverdage hver uge i et helt år. Nu har vi været så tæt og så lige om lidt, så flytter han jo nærmest hjemmefra. Det bliver en stor omvæltning. Det bliver godt for ham. Han får det ungdomsliv, som vi jo på en måde har stjålet lidt fra ham i de her to år… Men han er jo bare så sød og...

Om at være gravid herude i verden

Jeg er over halvvejs i graviditeten nu og det begynder at gå ægte op for mig – og at kunne mærkes og ses. Jeg ligner ikke så meget hende der bare har haft en lidt for sjov sommer mere… Og heldigvis giver det så meget positivt fra hele verden, når man kommer gående med struttende mave og en bunke glade børn ved siden af. Og den stolte fader i hånden. Christian får virkelig mange skulderklap med på vejen – og gode ord, som vi ikke forstår, men som helt tydeligt handler om at han er lidt af en supermand med alle de unger… Som vi nærmer os, begynder jeg selvfølgelig også at være nødt til at forholde mig til hvor...

Hjemme igen

Vi er landet på Johanna igen efter et par dage midt i byen i bløde senge, a/c på værelset og med badeværelse med varmt vand i hanerne. Det kunne gå begge veje, det her med at skulle tilbage igen. Tilbage til hverdagen, til oprydning, varme nætter, gyngende morgener med sol i cockpittet, ungerne helt tæt på og bare hverdag. Heldigvis gik det den rigtige vej. Skipper var ellers ret bekymret for hvordan humøret ville udvikle sig, når vi alle landede på båden. Altså ikke hans eget humør, men resten af besætningen. Skipper har savnet sin båd og sit hjem allerede efter første nat væk. Men problemet var resten. Hvad ville drengene sige til at være tilbage i varmen uden wifi...

Oh, like Hollywood…

Det er virkelig mærkeligt at gå rundt i sådan en smuk by som Cartagena, at være optaget af de farvestrålende bygninger, at kunne kigge ind til de ældre mennesker der nyder skyggen og freden i middagstimerne, at småsnakke med gadesælgerne på et mærkeligt fælles sprog som ingen helt forstår og alle alligevel forstår og at have fornemmelsen af at være i en by med mange historier…og så pludselig opdage at alle mennesker glor på ens børn. Altså som i virkelig glor – og en del lister sig også til at røre ved det der mærkelige hår de render rundt med. Bertram og Liva viser sig at være ret interessante for de smukke mennesker her i Cartagena – en rødhåret og...

Skippers logbog

Curacao – Columbia 2. Etape Efter en morgendukkert på et 400 fods vrag fra 2. verdenskrig slipper vi vores mooring kl. 08.45 og sætter kurs mod Columbia. Vi har hørt rigtig mange historier om hvordan det lovgivningsmæssigt er at sejle i Columbia. Mange siger, at man kun kan sejle til den by der står på ens seneste udklareringspapir, og at man under ingen omstændigheder må stoppe på vejen. Dette hørte vi endda fra en columbianer (der dog boede i Miami). Mange historier om den colombianske kystvagt, der skulle være meget strikse. Andre historier fortalte at man sagtens kunne stoppe på vejen, så længe man havde det gule flag hejst. Vi hørte endda en historie om en cruiser der havde været...

Liva 8 år – næsten

Lige nu er klokken over 24 hjemme i Damark og Liva er derfor på en måde blevet 8 år. Men her i Cartagena i vores 2 etagers suite i verdens blødeste og hvideste seng, er klokken kun 18 – og derfor er Liva stadig kun 7 år. 8 lyder også som alt for meget, så jeg vil nyde at hun kun er 7 et par timer endnu…også selvom hun hellere vil hænge ud i poolen end på værelset med mig. I år drømmer Liva om helt andre ting end sidste år – hvor hun mest drømte om snor og chokolade. I år hvor hun fylder 8, synes hun egentlig at hun har det hele… Altså lige bortset fra legetøj, højhælede...

Om Cartagena og kontraster

Cartagena er som vi drømte om – og så lidt til. Larmende, farverig og fuld af kontraster. Og endnu mere, fordi vi sejlede fra en øde ankerbugt til en meget lidt øde storby. Vores indsejling natten til søndag foregik i mørket med lys fra den levende by – fra skyskrabere hele vejen ind, musik fra natklubber og magien ved en fremmed by lørdag nat. Liva var sikker på at vi nu havde ombestemt os og var sejlet til New York…og det kan man sagtens forstå at hun tænkte, både fordi der virkelig var en storby-fornemmelse over hele billedet OG fordi vi ret tit ændrer planer. Lidt efter mente hun at vi måtte være i Bangkok…fordi der lugtede helt krydret og...

Om at give noget tilbage

Jeg blev kontaktet for et par uger siden med spørgsmål om jeg havde lyst til at være med i et ret fedt projekt. Årsagen til projektet er skrækkelig og har fyldt meget her på Johanna – og derfor føles det endnu mere rigtigt at være med til at gøre noget. Vi snakker og snakker og føler en masse. Men ham her Thomas, som er initiativtager bag projektet, han gør noget. Og han giver mig mulighed for også at gøre noget. Projektet hedder “Mod horisonten”. Og man kan læse mere om det på hjemmesiden her. Med mine ord, handler det om at give noget tilbage. Vi har sejlet rundt i over 1 år nu og har mødt så mange åbne døre og...

Øjebliksbillede fra Colombia

Fire drenge ml 11-16 år, der leger på stranden. Samler træ, hakker grene med en machete og gør klar til at bygge en hule, som de skal overnatte i. Fire drenge – to fra Danmark og to fra Australien, der bare finder hinanden med det samme og kun er ude på at have det sjovt og have det godt- sammen. Vi har sejlet side om side med dem fra Aruba til Colombia og nu er de endelig sammen på en strand med en masse plads. To piger i salonen. En fra Danmark og en fra Australien. Høj musik i højtaleren og perler ud over hele gulvet. Røde kinder efter mange timers leg på stranden og i vandet. Krymmel og glasur...

Logbog Curacao-Colombia

Curacao-Columbia d. 15.9.17 – 21.09.17 1. Etape Så er tiden kommet hvor vi skal videre, og er færdige med Curacao. Vi har haft gæster hjemmefra og har egentlig været klar til at sejle siden de tog hjem, men fik uventet besøg af den der rotte. Efter 4 hele dage med at skille båden ad for at finde den og gøre rent efter den, lykkedes det jo heldigvis at fange den, og vi kan komme afsted. Vi tjekkede allerede ud d. 13, men omstændigheder gjorde at vi først kom afsted d. 15. “Irie Rose” vores Australsk/Engelske venner har været på Aruba hvor de også har haft gæster, og venter nu på os, så vi sammen kan sejle til Columbia. Aftalen med...