Fanget på Frederiksberg – uden kaffe

Liva er startet til springgymnastik. På Frederiksberg. Hvor der åbenbart ikke findes en åben kaffebar. Så nu er jeg fanget på et lille bibliotek. Det er nu helt okay. Bortset fra den der kaffe, som jeg ikke har! Jeg har arbejdet alene hjemme i dag, og huskede heldigvis at se pressemøde kl 14. Det var ikke opløftende. Nu har jeg brugt tid på at overveje om planlagte arrangementer kan gennemføres. Vores Gustav fylder 18 år på torsdag. Han bliver fejret helt småt og enkelt. Den store fest må han have til gode. Jeg øver mig i ikke at tænke for langt frem. Ikke at bekymre mig over, hvornår vi får et mere normalt liv igen. Jeg savner helt vildt at...

Frihed i travlhed

Det har været en vild uge. Da jeg startede ugen i mandags, besluttede jeg kun at kigge i kalender én dag frem. Det var en god beslutning. Det kan være uoverskueligt, at holde styr på og forholde sig til 5 dage i streg med en tætpakket kalender. Så er det langt bedre at tage en dag ad gangen. I hvert fald for mig. Og på den måde kom vi alligevel godt igennem ugen. I dag er det fredag. Jeg har aflysninger i dag, så jeg bestemmer helt selv over dagen. Nu lander jeg ovenpå en uge med: To forældremøder. To dage med online undervisning. Et glasskår i øjet på Liva og efterfølgende besøg på skadestuen (det var IKKE i kalenderen…!)....

Taknemmeligheds-skriv

Dagene er lidt hårde for tiden. Der er meget hverdag, mange pligter og for lidt tid og eventyr. Så bliver jeg så ramt af udlængsel! Corona umuliggør en handlen på udlængslen. Så hvad gør man så? Jeg har besluttet at reagere med TAKNEMMELIGHED. Det virkede i den aller hårdeste periode i 2018, da vi lige var kommet hjem og jeg havde så svært ved at være lige her. Jeg skrev det dengang for at minde mig selv (og jer) om, at der midt i det hårde er ret meget at være taknemmelig for. Sådan her så dele af mit taknemmeligheds-skriv ud i 2018 (det fulde indlæg kan læses her): Jeg er fx virkelig taknemmelig for, at være så tæt på...

I Kløvedals fodspor

Vi holdt vores sidste foredrag i marts, lige inden Corona lukkede Danmark ned. Vi sluttede af med et brag og det var det smukkeste sted, vi indtil nu har holdt foredrag. det var nemlig på Museet for Søfart i Helsingør. Vi var booket til at tale i anledning af Kløvedals udstilling og skulle skyde et nyt fokus i gang. Museet havde nemlig fokus på “Familier, der vil forfølge deres drøm om eventyr”. Og der skulle vi komme med inspiration og fortælle vores historie. Verden rundt i familiens skød Det var en kæmpe ære og en kæmpe oplevelse. Og den udstilling kan virkelig anbefales (også selvom man ikke kan se og høre os på scenen). Vi havde Gustav med på scenen...

Fordi der skal være flere hverdage, vi husker …

Fordi der skal være flere hverdage, vi husker. Ja, det er sådan, jeg har det. Og sådan har jeg det, fordi jeg har prøvet at have flest hverdage, som jeg helst ville have overstået. Før vi tog afsted, var mit liv bygget op omkring mine ferier og mine weekender. Jeg husker ikke meget fra min hverdag dengang – mest en følelse af at jeg skulle overleve. Jeg kan huske min følelse søndag aften, når jeg vidste, at det startede forfra mandag morgen. Sådan vil jeg ALDRIG have det mere! Jeg kan også huske følelsen fredag eftermiddag, hvor jeg følte mig fri! Og den følelse har jeg besluttet at føle oftere nu. Jeg vil gerne vise mine børn, at vi skal...