Om at genkende (og huske) følelser

Vi har nu været på Martinique i 11 dage – og det er svært at overskue at skulle herfra. Ankerbugten her i Fort de France har det hele og alle er faldet godt til. Det er ret skønt, at vi nu efterhånden har været og oplevet ret mange steder, hvor alle er faldet godt til. Og mange steder, som vi har knyttet os til og har svært ved at komme fra. Det aller bedste er at vi ikke har travlt. Vi kan blive hængende her til vi er færdige. Og vi kan komme tilbage, hvis vi har brug for at opleve det igen. Det er så dejligt, at vi har taget en beslutning om ruten – også selvom den kan...

Hvad sker der når vi kommer hjem?

Hørt på båden Mig: Tænker I nogen sinde på hvad der skal ske, når vi kommer hjem? Gustav: Nej. Bertram: Nej. Christian: Jeg tænker på, hvordan jeg kan planlægge den næste tur. Hmmm, jeg tænker, at det er lidt vildt at tænke sådan. Vi har kun været på farten i 8 mdr og har stadig lang tid foran os. Og lige efter jeg har tænkt det, bliver jeg helt glad for at min mand er så glad og lykkelig og tilfreds! Og at han er min. Og at han er så god til at passe på mig og børnene. Og at vi er så tæt her på 42 fod de næste 1,5 år.

Jardin de Balata, Martinique

Hjemme fra en dejlig dag i Martiniques botaniske have, Jardin de Balata. Vi startede morgenen med småsnak og mange børn på vores lille båd. Tre af de søde Drum-børn sov hos os i nat og der var derfor børn på alle tænkelige flader. Super hyggeligt. De fik en morgenmads-pakke med i land og Christian og jeg pakkede frokosttasken i ro imens. Afsted klokken 10 med Drum, Polonica, 7Seas og en ny Australsk båd med 3 søde børn, som nu er blevet en del af kliken. Alle hygger og snakker på kryds og tværs. Og vi kan fylde en hel bus, når vi er på tur. Jardin de Balata var ret fantastisk. Pisse dyr i entré. Men fin og sjov både...

Helt som hjemme – og så ikke alligevel

Børnefødselsdag hele dagen på en græsplæne på Martinique. Helt som derhjemme. Med balloner, skattejagt, slikposer og en masse kage. Helt som hjemme – bortset fra varmen og de mange badeture. Pludselig blev fødselsdagen afbrudt af den her skønne gruppe af mennesker: Og så føltes det ikke som derhjemme længere.

Nu med ny tatovering

Sådan. En hurtig beslutning. Et halvt anker. Også selvom jeg ikke har krydset Atlanten (og derfor ifølge fjollede sejlerregler ikke har ret til at få et anker). Men jeg er da ligeglad. Nu har jeg fået det. Og det er så fint: Og sådan så vores seje tatovør ud. Tió var gæstetatovør fra Canada og talte jo engelsk…det var ret godt: Og Christians fine kompasrose i blå og sort:  

Måske med ny tatovering…

Alle vores børn sov på Drum i nat. Alle tre. Det betyder at vi lige er vågnet af os selv. Til ro. Og med tid til kaffe. Christian tegner tatoveringer til mig. Vi har nemlig en tid hos den lokale tatovør i dag klokken 10 (om 1 time og 5 min). Og jeg ved ikke hvad jeg skal have. Eller om jeg overhovedet skal have lavet noget. Christian er klar og har 100 forskellige motiver, som han godt kunne drømme om. Men lige nu er der ro og kaffe. Og det minder om en søndag hjemme i Danmark. Der er helt gråt og vådt udenfor. Og vi har tid til at være dovne. Ihvertfald en halv time mere.

Om fysik, terminsprøve og hverdag

I går havde vi gæstelærer i 8.klasses fysik. Mads fra Polonica har stået for undervisningen af Gustav og Tobias – både teoretisk og praktisk – på Polonica. Gustavs noter og billeder fra undervisningen vidner om et ret stort udbytte. Og han er glad. Og vi er taknemmelige for at Mads hoppede på den tjans med det samme. Og at han er så god til det. Og at han var med på at tage udgangspunkt i vores bøger, så vi ved at Gusse bliver undervist på det niveau og de temaer, som 8.klasse kræver. I dag hiver jeg de to drenge igennem en skriftlig 9.klasses terminsprøve…Det foregår ved at de to testramte drenge sidder i salonen med hver deres opgavesæt og...

Skippers logbog

Logbog Bequia-Fort de France, Martinique Lørdag den 11.03.2017 Efter at have været blæst inde på Bequia i en lille uge, er der endelig et vindue til at komme nordpå. Der er stadig meget vind, men retningen er bedre end den har været længe. Dønningerne skulle også være store og vi overvejer kort at vente til søndag, for at give dem en chance for at lægge sig. Men så skulle vinden nå at gå tilbage i NØ. Fredag beslutter vi os for at udklarere og så sejle afsted tidligt lørdag morgen. Uret vækker os klokken 04 og vi bliver hurtigt klar og letter anker klokken 04.30 og får hurtigt sejlene med 2 reb i storen. Vi har 93 sm foran os....

Martinique – 1.indtryk

Allerede da vi nærmede os Martinique kunne vi dufte, at det her ville blive et sødt og ganske særligt møde. Efter 14 timer på havet, er det helt særligt at komme til en ny ø, et nyt land og allerede 10 sømil fra land – når det er alle lysene i mørket, der fortæller at det er her vi skal hen – kunne dufte øen og landet. Sådan var det da vi ankom til Martinique i mørket. En sød og krydret duft tog imod os og lovede allerede der, at der var en masse gode sager der ventede på os. Og vi er ikke blevet skuffede. Der er bagerier på hjørnerne af de store boulevarder. Bagerier med baguettes, croissanter og...

Tilbageblik #2

Som jeg skrev om i tilbageblik #1, har der været oplevelser på denne tur, som har været helt og aldeles udelukket fra bloggen. Ihvertfald så længe de stadig var friske og endnu ikke bearbejdet. Første oplevelse handlede om at være ved at miste børnene i den mørke blæsende nat…og det er jo selvfølgelig det aller værste man overhovedet kan forestille sig og den mest sindssyge angstfulde oplevelse man kan have. Men altså, den næste oplevelse som står meget klar for mig. Og meget angst-agtig. Og meget “jeg vil hjem nu” – agtig, den kommer her. Det er ret rart at vide, at den samme oplevelse nu, nok ikke ville virke helt så voldsom. Rart at vide, at man vokser med...

Martinique og venskaber

Så er vinden vores. Østenvind 8-10 m/s. Op klokken 04.00. Ankeret op i mørke – med kun lys fra månen. Kaffe på kanden og så afsted med ungerne sovende i deres kahytter. Verdens smukkeste mørke. Og verdens bedste Christian. Det kan føles helt magisk at sejle ud i mørket. Væk fra trygge Bequia – og på vej til nye eventyr. Landet på Martinique. Fort de France. Gensyn med Polonica og den sødeste besætning – og de har mere Matador Mix fra deres danske gæster. Og stod klar i mørket med burgers og pizza til det sejlende folk…bare fordi de godt ved at appetitten ikke altid er så stor på havet. Men til gengæld meget stor når man så kommer i...

Jeg keeeeeder mig

Jeg er begyndt engang imellem at blive ramt af kedsomhed. Og jeg tager imod den som en god gammel ven, som jeg troede jeg havde mistet, men som pludselig var der igen. Jeg kan sidde midt i alt det her smukke blå og grønne med en kop kaffe i fuldstændig ro – bortset fra vinden, der får vores vindmølle til at drøne rundt (larme en smule) og producere en masse strøm til os – og kede mig. Røvkede mig, så jeg bliver rastløs.   Det er første gang i meget lang tid. Og selvom det selvfølgelig er virkelig kedeligt, så er der også noget befriende over at kede sig midt i sit eventyr. Det betyder, at jeg er ved at...