Festlig skipper og løsrevet gummibåd

Og nu sover hele båden. Jeg ville også have sovet længe. Men sådan skulle det ikke gå. Klokken 07.16 (for ca 1 time siden) bankede det hårdt på båden og en mand råbte “hallo“. Jeg skubbede hårdt til Christian, for det er ham, der tager sig af den slags morgenbesøg fra lidt halvråbende mænd. Han væltede ud af vores kahyt…helt rødøjet. Det var minsandten en sød skipper fra en anden båd, som havde reddet vores gummibåd på vej ud af bugten. Min kære mand var til fest og ballade i går med Morten fra “Drum” og Dominik fra “7Seas”. De var på lokal bar og hang ud. Han kom hjem klokken 3 i højt humør og har så åbenbart ikke...

Jeg var hende den glade

I går på vores tur til Carriacou har jeg ikke: – Bandet over bølger. Og det er faktisk ret så fint, når man tænker over hvor meget jeg tidligere har bandet. – Råbt: lorte sejlads! Og jeg har heller ikke engang tænkt det. – Været uvenner med ankeret. Det gik så skide godt både at få det op, da vi sejlede fra Grenada og i igen da vi ankom her til Carriacou. Faktisk så godt at jeg måtte give skipper “high five” begge gange…han blev lidt overrasket og troede at jeg ville vise nye sår forårsaget af anker og ankerkæde (det plejer jeg åbenbart). – Været sur på skipper over vinden, situationen, varmen eller bare et eller andet opfundet. For...

Farvel til Clark’s Court Bay og Grenada

Alt var planlagt. Endelig havde vi fået os sammen til at gøre båden sejlklar og pakke vores liv (som vi har levet her ved Clark’s Court Bay de sidste 3 uger) sammen. Og så opdagede Christian at båden ikke var i tip top stand. Det har ikke været svært på grund rod eller fordi vi pludselig er blevet dovne. Men det har været mega svært, fordi vi har det ret godt her. Fordi vi har mødt så mange gode mennesker. Og fordi det har været helt utroligt trygt og dejligt for hele familien. Vi ved, at vi vil savne torsdags-spilleaftener på Nimrod’s, musik på Hog Island, Barbecue om søndagen, leg på Drum, spontane drinks i cockpittet, gode Tom som altid...

Båden eller konen?

Jeg blev helt lykkelig og sad meget klar og poserede, da Christian i går råbte til mig fra dinghy’en. “Giv mig lige kameraet, det er et super godt billede af dig herfra“. Han var ellers på vej til at hente ungerne på “Drum”, men måtte lige nå at tage et billede inden (af mig!). Christian er ikke normalt sådan én, der bare må tage et billede af sin kone…så jeg blev glad og overrasket. Da jeg kiggede billederne igennem bagefter, tænkte jeg: “Nå, ja…selvfølgelig“. Det var båden han i virkeligheden ville tage et billede af. Der er lidt “Find Holger” over dem. Men båden er da smuk i det her lys: Men jeg er der altså. Jeg sidder i cockpittet...

Stillehavet må vente…

Den endelige beslutning er nu taget – Det tog tid og der var mange muligheder – som vi skrev om her. Vi tager ikke i Stillehavet. Ihvertfald ikke i denne omgang (det er jeg nødt til at skrive, for ellers får skipper krise). Vi har været i tvivl længe og vi har diskuteret for og imod. Og jeg har virkelig prøvet at overveje Stillehavet som en seriøs mulighed. Men det er det bare ikke – altså en seriøs mulighed for vores familie lige nu og de næste 1.5 år. Vi har kigget på hinanden og talt og talt. Og vi havde faktisk fået positivt svar fra verdens bedste Hans, som godt ville tage med, hvis turen gik til Stillehavet. Men...

Skippers udstyr

I forbindelse med vores indlæg om forberedelse af denne tur (kan læses her), var der mange der spurgte ind til hvad det var for noget udstyr, jeg havde prioriteret inden afgang. Det er der endelig kommet et lille skriv om her. Jeg er ikke gået i detaljer med hver enkelt del. Men hvis der er spørgsmål til erfaringer, tilfredshed eller andet med noget af det nævnte, så må I endelig spørge. Båden havde allerede det allermest nødvendige udstyr, – som en næsten ny Raymarine A75 kortplotter, Raymarine Smartpilot selvstyrer, VHF med DSC osv. Altsammen så godt som nyt, da tidligere ejer havde haft lynnedslag i båden og derfor havde skiftet alt. Udgangspunktet var derfor ok og der manglede umiddelbart ikke...

Vand, vand, vand – og forbrug

Det er nu 17 dage siden vi sidst fyldte vand på båden. 180 liter blev det til. I dag var det tid til at fylde vand på igen… Desværre har der ikke været ordentlige regnbyger siden Christian lavede vores smarte vandsystem, så vi har ikke fået tilført vand siden vi selv sejlede i pendulfart mellem båd og marina med 3 store vanddunke. Og nu har vi en god fornemmelse for hvor meget vand vi bruger her på båden. Det er virkelig meget mindre end vi brugte hjemme i lejligheden. 180 liter på 17 dage. Jeg læste et sted, at man i Danmark har undersøgt at hver person i gennemsnit bruger 106 liter vand om dagen. Det er sgu da vildt…det...

Guide til Barbados

Det her (meget forsinkede) indlæg er et lille farvel – og måske på gensyn – til Barbados. Og en tanke til de skønne mennesker, vi har mødt. Det er mærkeligt, for i nedskrivningen af alt dette, står busturene som det aller vigtigste for både mig og ungerne. Det er i busserne, det ægte Barbados sker. Det er her de gode samtaler, stemninger og aftaler er i spil. Det er her Barbados mangfoldighed kommer i spil – og her der opleves, hvor meget forskellighed Barbados rummer. Når man har luret bussystemer, er man godt på vej. Og så er det bare at komme i gang med at opleve… At komme rundt på Barbados med bus er heldigvis meget nemt. Der findes...

Morgeninterview med Gustav

Så lykkedes det mig endelig at få teenageren i tale. Eller han gik ihvertfald med til at svare på et par spørgsmål – ligesom Liva (interview med Liva kan læses her) og Bertram (interview med Bertram kan læses her) gjorde for et par uger siden. Til hans forsvar skal det siges, at han næsten lige var stået op. Så han skulle lige tale sig varm. Hvad er det bedste ved at sejle rundt i verden? Tavshed…meget længe. Rullende øjne. Endelig et svar: Det ved jeg fandme ikke. Oplevelserne måske. Hvad er det dårligste ved at sejle rundt i verden? Hurtigt svar: At man ikke har sine venner. Hvad glæder du dig til? Jeg håber vi kommer til Costa Rica. Der er...

Noget om hverdag…

Vi mødte én i går. En turist, som havde rejst meget. Hun boede i London nu, men havde også boet i København i forbindelse med sit arbejde. Og hun var oprindeligt fra New Zealand. Hun havde været vidt omkring. Vi mødte hende på en bar, hvor hun spurgte om vi var fra Danmark (hun kunne genkende sproget). Og om vi ville se efter hendes taske, mens hun gik i vandet. Bagefter fik vi en snak om hvad vi -og hun – lavede her på Grenada. Og inden hun gik, sagde hun til ungerne “you guys, are very lucky“. Og så tænkte jeg, at det er sgu da godt der findes fremmede mennesker, som kan minde ungerne og os om, at...

Noget om indkøb

Dagens eneste projekt i dag var at købe ind. Og det betyder jo ikke at svinge op på cyklen, drøne ned til den nærmeste Netto, fylde mekanisk i kurven (fordi man ved hvor alt i butikken er placeret), stille sig i kø, betale, bakse med at få alle poserne til at være på cyklen, drøne hjem og pakke ud. Og have brugt ca 30 min fra man forlod sin hoveddør til man var hjemme igen. Men her på Grenada er det ikke sådan det foregår. Bland andet er cyklen skiftet ud med vores elskede og uundværlige dinghy: Nej her er indkøbshistorien en noget anden. Her startede vi klokken 10.15 med at samle skrald og smide det i dinghy’en, derefter samlede...

“Jeg vil hjem”…

“Jeg vil hjem” var min aller første reaktion, da jeg åbnede melposen og hældte mel ned i skålen for at bage brød. Nede i skålen var der små klamme levende sorte klatter. Og så skreg jeg lidt. Heldigvis var alle ungerne på besøg hos “Drum” og Christian var hurtigt på pletten. Lidt i panik over om jeg var kommet til skade…Men det var jeg jo nærmest også. Derefter måtte jeg diskutere med ham om hvorvidt melet skulle bruges eller smides væk. Men jeg nægter altså at spise brød med dyr. Uanset hvor sundt det er. Og uanset hvor normalt det er med smådyr i melet. Jeg spiser det ikke. Christian gav sig heldigvis til sidst og tog både skål og...