St. Lucia – Bequia – Canouan

Fra st. Lucia til Bequia. Turens – indtil videre – smukkeste sejltur. Alt spillede. Vind, sol og stemning på båden. 53 sømil på 7-8 timer. Alle landede på båden og var stille, sammen og hver for sig. Vi fiskede, læste, sov, snakkede og hang ud. Ungerne nåede at se 2 film i salonen – bare fordi de kunne. Jeg fik en lur i salonen. Og Christian fik ro (og fik røget den absolut aller sidste cigaret i hjørnet af cockpittet i smug…troede han. Den har ligget og ventet siden nytårsaften, hvor han synes at aftenen skulle fejres med røg).   Vi ankom til Bequia i mørket. Og lige da vi skulle til at sejle ind på ankerpladsen, begyndte det at...

Tilbageblik #1

Vi sad den anden aften og snakkede om nogle af de oplevelser vi har haft indtil videre. Primært om de sejloplevelser, som på den ene eller den anden måde har gjort særligt indtryk og været med til at definere bestemte stræk. Det er oplevelser, som jeg ikke har skrevet om her på bloggen. Det har jeg ikke gjort, fordi de har været for voldsomme for mig da de stod på. Og fordi jeg ikke ville have, at familie og venner hjemme i Danmark skulle sidde og læse og blive bekymrede. For det var nok, at jeg var bekymret. En af oplevelserne havde vi på vej mod Amsterdam, hvor vi efter grundig undersøgelse af vind og vejrforhold havde besluttet at sejle...

Et indlæg helt uden for kontekst…

Indeholder affiliate links Vågnede på båden i solskin for ca en halv time siden. Vi er stadig på Bequia og her rækker nettet helt fra Jack’s beach bar og ud på vores båd. Derfor kunne jeg tjekke mails her i solen med min kaffe. Havde krise over økonomi – igen. Caribien er så dyr! Og en sød læser på bloggen, foreslog os at købe et nyt anker – et Rocna anker – som kunne give os rolige nætter. Men den buffer, som skulle give mulighed for den slags er ikke eksisterende på nuværende tidspunkt. I min inbox var der en mail om, at der var ny rabatkode på børnetøj…og det faldt så sammen med at vi i går aftes fik...

Alene på båden igen

Den 15. januar om aftenen Så er vi kun os tilbage på båden og i vores hverdag. Det trængte vi til. Til hverdag og rutiner (så meget som man nu kan have det på en båd). Lige så dejligt det er at have gæster, lige så dejligt er det, når vi lander alene os fem. På båden i vores stille hverdag. Vi har været ni personer på båden i seks dage. Det betyder konstant oprydning, madlavning og rykken rundt på ting. Vi har nu afleveret vores gæster i St. Lucia og nu er det tid til at komme tilbage til St. Vincent og Grenadinerne, for dem er vi ikke færdige med. Og alle de andre både med ungernes legekammerater er...

Wallilabou bay og vores første bad i lang tid

Den 14. Januar 2017 Vi har flyttet os fra Blue Lagoon til Wallilabou bay – begge dele på St. Vincent. Men virkelig forskellige steder! Her ved Wallilabou bay er Pirates of the Caribbean blevet optaget. Derfor troede vi, at der var gjort lidt ud af bugten – som en slags konsekvens af at turisterne strømmer hertil… Men nej, her er (heldigvis) meget primitivt og råt. Vandet er grumset. Dønningerne er ret heftige. Der er ingen butikker. Eller strandstole. Til gengæld er der lokale fiskere, der kom os i møde i både, på surfboards og i kanoer. Og de kan skaffe alt: fisk, frugt, brød, is – og tage vores skrald væk. De er meget nærgående og insisterende. Og virkelig søde...

Hørt inden morgenmaden i dag

  Overhørte ungernes samtale inden morgenmaden i dag. De har de vildeste snakke om hvad de har lyst til af mad. Og det drejer sig oftest om kød. Alt slags kød; bacon, bøffer, frikadeller, kebab osv… Det er også længe siden vi har fået andet end frugt, kylling, grøntsager og fisk. Nå, men i morges var samtalen sådan her: Bertram: Åhr, jeg savner farfars frikadeller. Liva: Jeg savner alt mad fra Sams pizzeria (vores gamle lokale pizzamand på Østerbro). Gustav: Jeg savner kebab…forestil dig lige en durumrulle. Og farfars forlorne hare. Denne samtale fandt sted, efter Gustav havde brugt en halv time på at kigge i mormors bagebog og højt drømme om alle de ting vi kunne bage – mest...

Jagten på ankeret…

Den 13.januar Vågnede i morges efter en nat med lidt mange dønninger. Vågnede det smukkeste sted. Kiggede ud af vinduet og kunne godt se at der var noget der ikke helt stemte. Vi lå meget tæt på en anden båd og vendte den helt forkerte vej i forhold til hvad vi gjorde aftenen før… Og vi havde jo kastet hækanker, så vi burde blive liggende. Christian havde konstateret det samme i løbet af natten og havde været oppe og tjekke anker. Da han hev det op, kom rebet op uden anker, men til gengæld helt flænset. Nu, hvor der var lyst, gik jagten ind på at finde ankeret. I grumset vand på ca 8 meters dybde. Eneste fordel var, at...

Godmorgen

Morgenkaffe med den her udsigt får de sidste mange måneders stress og tvivl til at forsvinde helt. Caribien er helt som vi drømte om. Jeg har sat mig på dækket med ryggen til resten af familien (og vennerne). Solen varmer allerede helt vildt og bikinien er på – selvom klokken kun er 9. Fik en besked fra en af de vigtigste, klogeste og bedste damer i mit liv i går. Hun havde været til eksamen. Og fået 12. Og selvom jeg godt gad at være hos hende – og fejre hende med bobler og kram. Så tror jeg godt, at hun ved, at det er hende, jeg sender gode tanker her fra dækket i Caribien. Kloge og modige Mira!

#2 Rejsebrev fra ungerne – Østerbro Avis

Vi er tilbage på St. Vincent efter kun 2 timers sejlads fra Bequia. Her er stadig dejligt i Blue Lagoon. Vi drikker en iskold cola og glæder os til endnu en gang at spise deres fantastiske bacon-cheese burger. Ligesom sidste gang vi kom hertil blev vi mødt af en gal mand, som ville have os til at bruge hans ankerbøje (mod betaling selvfølgelig). Endnu en gang sagde vi pænt “nej tak” og fik en kæmpe skideballe tilbage som tak. Skipper pustede sig lidt op og jeg fulgte lidt efter og prøvede at sende god karma (det gik vist ikke så godt). Men heldigvis kom han kort tid efter tilbage og spurgte om han skulle hjælpe os med hækankeret. Nu er...

Skole, hummere, St.Lucia og tilbage igen

Det har været den mest urolige nat i nat. Vi er blevet væltet rundt i dønningerne, som om vi var på den vildeste sejltur i voldsom vind og kæmpe dønninger. Det betyder, at vi næsten ikke har sovet. Til gengæld har det også regnet det meste af natten, så nu har vi vand i gummibåden – og det er super godt til den rengøring, som nu virkelig er nødvendig. Vi er startet op på skole igen her til morgen. Det er virkelig den værst tænkelige kombination… trætte forældre, ugidelige børn, vippende båd, kedelige regnestykker og læsning. Nu har vi kæmpet og kæmpet – mellembarnet kæmper stadig med gangestykker. Teenageren er meget sur over 9.klasses prøvesæt (som jeg jævnligt udsætter ham...

De glade hummerfangere

Nu har de luret, hvordan hummerne skal fanges. Det betyder, at Christian i går på sin morgen-svømmetur opdagede 3 flotte hummere, svømmede hjem og hentede drengene og tog dem med på jagt. En halv time senere kom de hjem med fangsten: De smager bare endnu bedre, når de er hjemmefanget og helt friske. Det gider vi godt at have mere af.

Logbog – Atlanterhavet uge 3

  Den 11.12.2016 Klokken 00.30 Claes og jeg har hundevagten. Forholdene er de samme. 9-12 m/s fra ØNØ og store dønninger. Vi logger 7-8 kn i snit. Fra midnat til midnat sejlede vi i går 174 sm. Til trods for at vi brugte det meste af 2 timer på reparation. Klokken 03.50 Så er vores vagt ved at være forbi og vi vækker de andre. Det er en urolig nat med store dønninger og god vind. Vi tilbagelægger mange sømil. Lige som jeg skal til at gå til køjs, spotter vi et sejlskib ude foran os. Endelig – efter 4-5 døgn uden visuel kontakt med nogen som helst. Klokken 12.27 Genoafaldet har i lang tid stået og knirket fra toppen...