#6 Samtalen rundt om morgenbordet

Det er meget længe siden jeg har skrevet et indlæg om de der skøre, skønne og mærkelige samtaler vi har rundt om morgenbordet. Og det er altså ikke fordi vi ikke snakker sammen. Tværtimod. Der er altid mindst én, der snakker…men oftest flere. Og derfor kan det være svært at følge med i hvem der sagde hvad og hvorfor og hvornår. Men efter vi er flyttet i marina er der ofte et eller flere børn der opholder sig væk fra båden. Og det giver bare mere plads. Også til tanker og refleksioner hos de der unger. Det betyder at Liva en morgen endelig havde fundet forklaringen på et mysterium, som hun åbenbart har brugt mange tanker og meget energi på:...

Jordemoder, alenetid og strand

Har i dag snydt mig til en time i mig helt eget selskab. Det var tiltrængt. Og virkelig dejligt. Og meget længe siden. Startede morgenen med et besøg på hospitalet, – havde en aftale med en jordemoder kl 9. Alt var fint. Fik tjekket hans hjertelyd i en halv time og han tonsede derud af. Ingen tegn på at han er på vej ud lige nu og jordemoderen gav mig venligst en tid igen om en uge. Jeg gider bare ikke rigtig at se hende igen om en uge…jeg vil hellere bare føde nu. I venterummet hang denne seddel og gjorde opmærksom på den der betaling, som vi allerede har mærket virkelig meget til. Det koster 75 euro pr konsultation…:...

Rejsebrev fra ungerne (ukendt nummer)

Man tænker nok, at nu kommer der et indlæg om fødsel…men nej. Ham lillebror har vist ingen planer om at komme til tiden. Og på en måde passer det jo fint til det liv vi lever herude i verden. Der er jo absolut ingen planer der holder her hos os (eller tages særligt seriøst længere…) og selvfølgelig heller ikke hvornår fem bliver til seks. Hverdagen er stadig nem (ej, nemmere…ikke nem!) i marinaen. Jeg er stadig virkelig træt. Christian nyder stadig sit træ-liv og får lov at nørde med alt muligt. Ungerne larmer, venter, klarer mere end de plejer, skændes lige så meget som de plejer, køber ind og her hjem, spiller virkelig mange racerspil på deres telefoner og lever...

Marinaliv, enhjørning og ingen fødsel endnu

Vi er rykket i marina. Og pludselig blev livet meget nemmere. Nu kan jeg høre mine unger pludre og lege uden at skulle bekymre mig over at bevæge min tunge krop nogen som helst steder. Her er en masse hunde, men ingen børn. Folk er søde og hjælpsomme og vores naboer har tilbudt at køre os på hospitalet uanset tid på dagen. Her er ikke så kønt. Men alt fungerer og vi har både fået varmt bad og vasket tøj. Det i sig selv er faktisk værd at fejre. Og det føles ret så rart at vide at jeg ikke er møgbeskidt, når jeg ankommer til hospitalet og skal føde ham der lillebror. Liva har luret at det er fastelavn...

Status: baby stadig i maven

Status på graviditet/fødsel: han er stadig i maven. Jeg får dejlige beskeder hjemmefra med spørgsmål og gode ord. Helt ligesom hvis jeg var gravid i DK og tæt på termin. Det føles trygt og godt at der er noget, der ikke ændrer sig. Og til forskel fra når man er hjemme og venter på baby…så føles det faktisk virkelig dejligt så langt væk hjemmefra. Så bliv bare ved. Vi rykker i marina i morgen tidlig. Vejret den kommende uge er igen helt vildt blæsende og vi er for tæt på termin nu til at det er rigtigt sjovt at tage chancen. Dels vil turen ind i dinghy med veer i 40 knob blive ret dum og krævende. Og dels har...

Gravid (og fødsel) i et andet land…

Advarsel: Mest om graviditet og ventetid og skøre måder at gøre det på her på St.Martin…! Ikke noget som helst sejlerrelateret. Men vi sejler jo heller ikke for tiden. Vi venter jo på ham lillebror. Lillebror lader heldigvis stadig vente på sig. Og selvom vi venter, så er vi ikke helt klar til ham endnu. Vi har fx ikke noget tøj til ham. Vi venter på pakker hjemme fra Danmark, hvor en veninde har indsamlet brugt babytøj og sendt hertil St.Martin. Leveringstid er dog altid lidt usikker. Måske når det at komme inden – måske får vi en ganske lækker nøgen lille fyr i den første periode. Uanset hvad går det nok. Men så længe han bliver i maven, er...

Hverdag på St.Martin…

Vi har fundet en god hverdag her på St.Martin. Men helt ærligt, så fylder det der skole, det der oprydning og den der opvask ret meget. Det smager ret meget af hverdag. Bare i varmen på 42 fod og uden et egentligt netværk omkring os. Vi har haft en periode – ungerne og mig – hvor vi har haft lidt krise. Vi har røvkedet os og fortrudt mange gange at det lige præcis var her, vi valgte at hænge ud i så lang tid. Og Christian har igen adskilt sig fra resten af flokken ved at være helt igennem tilfreds med hverdagen her på St.Martin. Men han drager også afsted hver morgen og hænger ud med gode mennesker og gør...

Videohilsen til Safeaway

Reklame Vi har lavet endnu en videohilsen til Safeaway. Det vil sige, at ham Gustav har lavet endnu en video. Den er blevet ret fin og kan ses her: Vi er ikke på Sankt Thomas…men stadig på St.Martin, hvor vi jo venter på lillebror.  

Lavtryk, the og efterår

Vi er ramt af et lavtryk lige for tiden. Heftig vind med stød målt op til 44 knob. Vi er derfor rykket ind i lagunen, for at ligge lidt mere beskyttet end ude i ankerbugten. Vi ligger fint og sikkert her, men kan høre på aktiviteten på vhf’en, at vinden skaber problemer for mange. Joller river sig løs, vender rundt, så motoren ligger under vand, hynder flyver og ting mistes. Og så er der selvfølgelig mange der skrider, fordi deres anker ikke holder. Når de værste squalls rammer os, er der helt gråt omkring os og vi kan ikke se bådene omkring os. Så føler vi os meget små. Og jeg håber sådan at ham lillebror bliver inde i maven...

Fødselsdag og en sur fransk læge

Havde fødselsdag i går. Igen en helt anden slags. Meget langt fra den for 2 år siden, hvor jeg blev fejret med store drinks af mine dejlige damer hjemme på Nordre Frihavnsgade – det skrev jeg om her. Dagen i går var også langt fra min fødselsdag sidste år på Carriacou, hvor jeg blev fejret af Polonica og Sannsipapp med alt for vild tur i tube efter hurtig båd og dejlig aften med store drinks og guitarhygge til langt ud på natten – det skrev jeg om her. I går var mere stille. Og kun med os 5. Og så startede dagen helt forfærdeligt. Jeg havde aftale på hospitalet med både jordemoder og anæstesilæge. Jordemoderen var ligeså sød og god...

Verdens bedste hold

Der er lidt stille her på bloggen – og lidt stille her på Johanna. Lige som det skal være. Christian arbejder og nyder at høre til et sted, som ikke er på de her 42 fod, som har udgjort vores fælles rum de sidste 1,5 år. Han er væk mange timer hver dag. Forlader Johanna klokken 07.30 og er hjemme klokken 17.30. Og det er ret godt for os at blive mindet om, at det ikke er sådan vi vil leve hjemme i Danmark. Men lige nu er det ok at leve sådan her et par uger. Og virkelig mærkeligt. Jeg er vant til at have ham tæt på hele tiden – max 10 meter fra mig og hele tiden...

3 uger til termin…

  Vi ligger stadig for anker i Marigot Bay. Der er 3 uger til termin. Det er efterhånden lidt besværligt at komme op og ned i dinghy. Burde nok snart rykke i marina – men de vil have 45 euro pr nat…til gengæld koster det også 2 euro for bad, 2 euro for internet og der er ikke strøm alle steder på broen og vaskeriet fungerer ikke. Og så vil vi hellere spare de penge og blive liggende herude. Da jeg skulle føde Liva, blev jeg kørt i Christianiacyklen til Rigshospitalet med veer – hun var ude ca 3 timer senere. At blive sejlet i dinghy med veer ind til molen er vel ikke så meget anderledes. Men…vi har ikke...