3 uger til termin…

  Vi ligger stadig for anker i Marigot Bay. Der er 3 uger til termin. Det er efterhånden lidt besværligt at komme op og ned i dinghy. Burde nok snart rykke i marina – men de vil have 45 euro pr nat…til gengæld koster det også 2 euro for bad, 2 euro for internet og der er ikke strøm alle steder på broen og vaskeriet fungerer ikke. Og så vil vi hellere spare de penge og blive liggende herude. Da jeg skulle føde Liva, blev jeg kørt i Christianiacyklen til Rigshospitalet med veer – hun var ude ca 3 timer senere. At blive sejlet i dinghy med veer ind til molen er vel ikke så meget anderledes. Men…vi har ikke...

Mens vi venter på lillebror…

Tiden lige nu er selvfølgelig præget af ventetid. Vi venter på ham lillebror. Men vi hygger os mens vi venter. Ungerne har indtaget vandet igen efter Jamaica, Cuba og de lange sejladser, hvor det ikke var til at bade. Vi har fået en god nabo her, Alex fra Tyskland, som både har kajak og drage. Og ungerne hygger sig med at låne hans kajak. Christian har fået kontakt til alle mulige gode mennesker her på St.Martin og er begyndt at bygge på både, som har fået skader efter Irma. Han har savnet det der træ… Det betyder jo desværre at han har vores dinghy, når han er væk og de første par dage var vi derfor bundet til Johanna. Men...

Graviditeten får skylden…

Tur til Philipsburg med ungerne i dag. Heldigvis lignede Philipsburg sig selv – og kan stadig godt omtales som “landet der plager“, som Liva gjorde sidst vi var her. Der var krydstogtturister og sælgere i hele byen, smykkebutikker, parfume – og elektronikbutikker og virkelig varmt. Men det var dejligt at det lignede sig selv. De første 1,5 time brugte vi dog på at få fikset visakort-problemer igen. Vi hoppede ud af bussen og jeg ville hæve dollars, som er den valuta der bliver brugt på den hollandske side. Ind med kortet, taste kode og beløb. Og så en eller anden meddelelse om at hævning ikke var mulig. Og så beholdt automaten sgu mit kort! Jeg ringede straks til det nr...

Hverdag

Hverdagen er kommet til os. Skolen er godt i gang. Ungerne diskuterer, slås og skændes. Og vi prøver at nyde det. For vi ved jo godt, at det er på lånt tid, altså det her med at have dem helt tæt på. På godt og ondt. Der er ikke andre børnebåde i bugten og derfor ingen andre børn at kæmpe med, opleve med og blive inspirerede af. Det kan vi godt mærke her ombord på Johanna. Men lige om lidt er vi tilbage i hverdagen i Danmark, hvor vi alle spredes og har gang i hvert vores liv. Og så er det altså meget rart lige nu at være så tæt. Jeg tror ikke ungerne er helt enige… I dag...

Her skal lillebror fødes

Nu ved vi hvor ham lillebror skal fødes. Vi har fundet hospitalet og mødt en skøn jordemoder. Alt er godt og han har heldigvis ikke taget skade af de hårde ture, vi har haft på det sidste. En lille dreng skønnet til ca 2800 gr – 4-5 uger tilbage i maven. Der er kæmpe forskel på at være gravid herude i verden og hjemme i Danmark. Der er en anderledes “sygekultur” her og at være gravid og føde, er ikke bare noget man får lov til at gøre på sin egen måde. Det betyder, at de prøver at få mig til at få taget alle mulige blodprøver, de vil have at jeg skal have en samtale med en læge inden...

St.Martin blev hårdt ramt…

Der er så mange ting at skrive og alligevel ved jeg ikke helt hvor jeg skal starte. Vi er på St.Martin og det er dejligt. Men det er også svært. Øen er meget ramt af orkanen Irma og det ses og mærkes tydeligt. Husene mangler mure og tage, butikker ligger øde og har tydeligt været udsat for hærværk, der er ikke mange mennesker på gaderne, stemningen er markant anderledes og cruiserne og turisterne holder sig væk. Overalt står træerne bare – helt uden blade. Bugten og lagunen er fyldt med skibsvrag. På land langs vandet ligger kæmpe både og containere – blæst op på land som vejede de ingenting. Og ingen kan gøre noget. Alle kæmper. Men de fleste kæmper...

Skippers logbog

Grand Turk – St.Martin Tirsdag den 2.1.2018 Vi har haft en meget urolig nat med store bølger og regn. Ingen har sovet særlig godt. Vi er meget i tvivl om hvad vi skal gøre og bruger det meste af formiddagen på at tage en beslutning. Jeg tager alene i land for at udklarere, tanke diesel og tjekke vejr. Det lykkedes alt sammen og jeg er tilbage på båden ved 13-tiden. Vinden er markant mere i syd end den plejer og vi beslutter at vi bare skal afsted. 1. Døgn Klokken 14.00 trækker vi ankeret op. Vi beslutter at sejle imellem Grand Turk og Salt Cay – til Gustavs store irritation, men vejret er alligevel ikke godt nok til at spotte...

Ankommet til St.Martin!!!

Så er vi her, sgu. 5,5 hårde døgn på havet. Turen startede fint, men udviklede sig til en heftig tur (igen)… Men nu er vi her. Det er aften, vi sidder på en lille hyggelig restaurant og bearbejder turen. Skipper er ikke (helt så) sur på båden længere, Ungerne har fået farve i kinderne og min mave er ved at falde til ro. Det er skønt at have klaret de mange hårde stræk. Og skønt at komme til St.Martin, som er tryg og velkendt for os alle – og en smule kedelig. Men kedelig er godt. Specielt ovenpå de mange vilde oplevelser, som vi har haft på ganske kort tid. Nu skal vi hænge ud, have skolen i gang igen,...

Godt nytår…eller…

Mens I hjemme i Danmark fejrede nytår og måske hoppede ned fra stole, borde eller en sofa, besluttede vi her på Johanna at det slet ikke var rigtigt nytår i går. Men faktisk først i næste uge – altså på søndag, når vi forhåbentlig er landet trygt og sikkert på St.Martin. Beslutningen blev taget efter 8 timers sejlads i modvind, der gjorde at vi blev forsinkede og derfor ikke kunne nå i land og købe ind. Derfor lå vi nytårsaften i en rullende ankerbugt, menuen bestod af alt godt fra dåsen og lidt saftevand og da klokken slog “nyt år”, der lå vi alle sammen i vores senge og sov. For vi havde jo besluttet, at det slet ikke var...

Skippers logbog

Santiago De Cuba – Turks and Caicos D. 19.12 2017 -23.12.2017 Vi starter dagen med at skulle på land og tjekke ud samt sige farvel til alle de søde mennesker vi har mødt omkring marinaen. Desværre kommer vi til at gøre det i den forkerte rækkefølge og er lige ved ikke at få lov at gå ud af marinaen, fordi vi ikke længere har vores visa. Vi får dem dog overtalt til at give os 10 min. til at sige farvel. Og det er aldrig sjovt at sige farvel. Vi havde planlagt at sejle ved 10-tiden, men er først færdige med at sige farvel til de andre både, som på skift kommer over, omkring 12-tiden. Endelig får vi ankeret op,...

Om kontraster

Sidste dag i marinaen inden turen går videre her fra Providenciales og til Gran Turk, som er vores sidste stop inden St.Martin. Det har været en dejlig uge – helt, helt anderledes end Cuba. Men det er jo netop det sejlerlivet kan,- altså byde på kontraster, som man engang imellem kan glemme eksisterer. På Cuba var det engang imellem svært for os at være dem, der havde så mange muligheder – at kunne sejle rundt i 2 år, have råd til at købe den mad vi drømte om, at tage på ture og på mange måder leve det liv vi har lyst til. Vi følte os rige på en måde, som faktisk gav lidt dårlig samvittighed. Her er det helt...

Om skolebåden Johanna

Indeholder reklame for GOforlag og Fandango Vi holder juleferie nu og derfor er der tid til at evaluere lidt på hvordan det går med det her skole-noget, som jo er vores ansvar i de to år vi er væk. Det er længe siden vi har skrevet noget som helst om skolen her på Johanna. Og det er ikke fordi det ikke fylder! For det gør det. Nogle dage fylder det på en ret fed måde og andre dage fylder det på en virkelig nederen måde. Og det hænger selvfølgelig sammen med ungernes motivation, men virkelig også lærernes indsats. Og de dage hvor det hele passer sammen, der kan vi virkelig mærke forskel og stemningen er så meget bedre. Christian og...