Okay at være stolt

I alle mine morgen-følelser, glemte jeg helt de gode og glade nyheder. Jeg har fået min bog fra forlaget og nu mangler der bare korrektur, inden den skal i trykken. Den bliver fin. Og den kan stadig forudbestilles her: Tiden tæller Selvom den ikke kan ligge under juletræet i fysisk form, kan man jo godt bestille den og lave et fint lille kort (eller noget😉). I tirsdags fik jeg en mail fra Dansk Forfatterforening med besked om, at jeg har fået tildelt et arbejdslegat…og det er sgu da for fedt! Og jeg skal huske alle de gode ting, midt i det her lidt skøre/hårde liv lige nu. Jeg har besluttet mig for, at det er okay at være stolt over,...

Mandags-tanker

Så blev det mandag efter en weekend med mange børn, mange behov og ret meget larm. Den blev ikke så rolig, som jeg troede. Men den blev god – på en anden måde. Nu er mandagen startet. De to midterbørn blev sat på et tog for to timer siden, Sylvester sover lur i barnevognen midt i alt Københavns larm og min store Gustav sender beskeder om, at han savner os. Av. Jeg synes der er alt for langt til Langeland. Og selvom jeg ved, han er det rigtige sted, så er det en svær følelse i dag, hvor jeg ved, at han savner. Han lander alene efter to år så tæt. Vi andre lander sammen. Så er det klart, at...

Om hverdagen

Jeg har besluttet mig for ikke at gøre noget halvt. Det er vist én af konsekvenserne ved vores tur langt væk – og vores hjemkomst til en anderledes hverdag” Derfor har der været stille her på bloggen. Jeg har ikke haft hverken tid eller lyst til at sætte ord på noget som helst. Men nu er der luft igen. Og derfor også en masse ord. Vi er flyttet i kollektiv og det minder ret meget om barndom. Kollektivets øvrige beboere er min søster, min svoger og min nevø og min niece. Og det er så super hyggeligt og let. Der er fælles indkøb og madlavning og ungerne nyder at være en del af en flok og er så skide søde...

Hund, brødrister og elkoger – ren luksus!

Vi er flyttet på land. Væk fra båden og kulden og følelsen af rastløshed på grund af manglende plads. Liva er syg, jeg er heller ikke helt på toppen og Sylle snotter. Men i morges pakkede vi vores tasker og dyner og begav os i stormvejr mod redningen og den trygge base for de næste 8 dage. Jeg har både ristet brød i brødristeren og kogt vand i elkogeren. Og Liva har placeret sig pladask foran det store fjernsyn, med en del flere kanaler, end vi har på båden. Som den bedste bonus, indgår der også hund i det her lejlighedslån. Så vi har hund de næste 8 dage. Og brødrister og elkoger. Jeg tror ikke det kan blive meget...

Stadig vores hjem

Frygtede hvordan det ville være at komme hjem igen. Jeg har brugt så meget energi på at frygte kulden, den manglende plads, køleskabet der ikke virkede og så videre og så videre… Og midt i det, havde jeg helt glemt, hvad båden jo også er. Vores hjem. Vores trygge base gennem de sidste to et halvt år. Vores hjem og der, hvor vi skændes, diskuterer, snakker og bliver gode venner igen. Der, hvor vi lærte ham den lille Sylle at kende de første måneder – og hvor vi hver dag opdager nye skøre ting han kan. Der, hvor vi trods kulde og manglende plads, alligevel er en familie og slapper af og lader op. Og nu er vi her igen....