7Seas – et gensyn og snart endnu en afsked…

Vi har fået endnu en god nabo tilbage – og de der gode naboer samler vi på. I den her store verden på den her lille bitte båd, er det ret vigtigt at have naboer, som man føler sig helt tryg ved og som kan hjælpe til med at skabe følelsen af et fællesskab. 7Seas (den tyske båd som vi mødte allerede i Falmouth og har hængt ud med on/off siden) er kommet til St.Martin. (For de interesserede er 7Seas en Comfortina 39 – og ser sådan her ud:)   Vi har ikke set dem 1,5 måned og det er så dejligt at gense venner herude i den store verden. Endnu mere dejligt er det, at Liva nu kan få...

Wow, vi gjorde det.

Vi sad og klippede en video til Safeaway sammen. En video om hvor vi nu var og hvad vi kunne anbefale andre, der havde samme overvejelser… Og pludselig. Sådan virkelig pludselig, blev jeg grebet af en følelse af “wow, vi gjorde det”. Som skrevet om tidligere, tænker ham der skipper Christian og jeg sjældent særlig længe over store ændringer (læs selv her) – men det her var alligevel vildt. Vi er her. Lige her i alt det vi drømte om. De to små bader og teenageren spiller guitar i cockpittet. Og Christian og jeg kigger på hinanden. Og fatter igen, at vi gjorde det. Vi turde. Og vi er lige midt i vores drøm…(som har det med at blive hverdag...

Landet der plager igen…

“Så er vi tilbage i landet der plager igen…” Sådan sagde Liva, da vi i går var på tur i Philipsburg, som er hovedstaden i den hollandske del af St. Martin. Og jeg forstår virkelig godt hvad hun mente med det… Philipsburg er ligeså smuk som billederne viser, men den er meget præget af de krydstogtskibe der lægger til i byen. Det betyder at en hel gade er fuld af smykkebutikker, der sælger præcis det sammen som butikken ved siden af og butikken ved siden af og butikken ved siden af… Derfor “plager” de meget. Livas oplevelse var at blive overfaldet og plaget om at komme ind i butikkerne. Og det er længe siden vi har oplevet det. Flere af...

Om at få en dag alene…

Det endte med at jeg havde en hel dag alene i går. Jeg sad på den der café og tiden gik. Og pludselig var klokken 16 og så stod mine dejlige fire pludselig udenfor og kiggede ind. Men de havde planer om at gå på en anden café med meget bedre internet. Så de gik straks videre og efterlod mig helt alene igen. Lovede at komme tilbage efter 1 time, så vi kunne sejle ud til Johanna. Klokken blev 17.30. Men de kom ikke. Og så fik jeg et lift ud til mit hjem. Og så sad jeg der helt alene med musik og kaffe og den her udsigt: Og havde haft en dag, som jeg ikke kan mindes at...

Om at være sammen hele tiden…

Det er mærkeligt det her med at være så tæt sammen hele tiden. På så lidt plads og så intenst. Det var jo lige hvad vi drømte om den der efterårsdag hjemme i kolde København med travlhed, madpakker, arbejde, småsløje børn og lyden af døre der hele tiden åbnede og lukkede sig. Vi var alle på vej et eller andet sted hen. Hver for sig. Hele tiden. Og vi savnede hinanden. Og vi savnede tid sammen. Og ro. Og nu er vi sammen hele tiden. Der er absolut ingen travlhed. Ingen skal nå noget. Ingen døre åbner og lukker sig. Og madpakker er der ingen der savner. Det er jo helt fantastisk at være sammen 24/7. Og at opleve så...

Om en slags kapsejlads, et nyt anker og visum

Så er der købt nyt anker. Slet ikke så dyrt, som jeg havde frygtet – og brugt af andre gode sejlere, der kunne fortælle gode røverhistorier fra verdenshavene. Morgen-sejlerradioen (som jeg skrev om her) kan også bruges til salg og køb af diverse sejlerdimser og andre brugbare ting. Og derfor forsøgte vi at efterlyse et nyt anker. Det viste sig, at der de sidste mange morgener er blevet reklameret for dette anker – men vi er åbenbart lidt mere trætte om morgenen end vi troede – og går derfor glip af utroligt mange vigtige informationer. Men altså Christian efterlyste det her anker og blev straks efter “cruisernet” kontaktet af båden “Psyche” på kanal 10, som havde et fint 20 kg...

Livas videohilsen

Liva har lavet videohilsen til sin klasse, som en del af sin skole her på båden. Hun vokser så meget, det lille menneske, og det bliver tydeligt når man ser hende sidde der og fortælle. Udover at håret er vokset, der er kommet huller i ørene, hun svømmer og dykker som en lille fisk og taler engelsk hele tiden, så sker der alt muligt andet med hende. Der er kommet en ny bevidsthed og et særligt talent for at argumentere. Det kan til tider være ret irriterende, men det er også fedt. Der er lige nu heldigvis en masse legekammerater omkring hende. Men hun savner sin klasse og sine venner – og savner at være en del af det fællesskab....

Maho beach

I går stod den på tur til Maho Beach, hvor man kan komme helt tæt på fly der letter og lander. Efter en meget lang og svedig gåtur, kom vi endelig til stranden. Det første vi blev mødt af, var store advarselsskilte: Det var drengene ret vilde med, for så var det ekstra vildt og lidt farligt… Der kom mange fly og der lettede mange fly – og det var vildt og stort. De lettende fly havde så meget kraft på at alt blev blæst omkuld  – og advarselsskiltene gav pludselig ret god mening. Ungerne udviklede efterhånden forskellige metoder til ikke at få så meget sand i øjnene. Der blev både brugt dykkerbriller og t-shirts: Flyene kom helt tæt på...

Bertram babysitter

Bertram har fået sit 1. babysitterjob i dag. Han skal sammen med Mathilde fra Drum passe Alexander fra Polonica. Der er “Ladies lunch” i Country Clubben og Mathilde og Bertram skal passe Alexander ved poolen med fritter og cola, så hans søde mor, Sophia, kan få lov at deltage i frokosten. Bertram er meget tilfreds. Liva er mindre tilfreds, for hun vil også med. Men vi tager til marked i byen og køber gaver til små søde mennesker hjemme i Danmark. Nu står den på skole og så kan dagen begynde…

Under broen og ind i lagunen

Jeg skrev om at vi rykkede væk fra ankerbugten og ind i lagunen på grund af store dønninger og en meget urolig nat. Men jeg skrev ikke noget om hvordan det forløb… For at komme ind i lagunen, skal man under en bro, der kun åbner 3 gange i døgnet. Vi gjorde os derfor klar til at komme igennem broen i første hold – nemlig klokken 9. Helt udmattede og trætte fik vi ankeret op (som ikke drillede denne gang), lagde os klar sammen med de virkelig mange andre både, der også havde haft en urolig nat. Og så var der ellers bare tilbage at vente og iagttage hvordan dønninger fuldstændig overtog alle bådenes bevægelser. Vi så en mand i...

Ankertosser

I de sidste 3 mdr. har vi nu udelukkende ligget for anker rundt omkring i skønne omgivelser. Engang imellem får ankeret ikke fat i første forsøg, og en sjælden gang imellem skrider det pludselig og vi må ha’ ankeret op og ligge det igen. Sådan er forholdene for de fleste. Men enkelte både skiller sig ud på ankerpladserne med nogen fuldstændig tåbelige manøvrer. Den seneste foregik i går aftes, hvor en omkring 35-37 fods sejlbåd kom ind i mørke for at finde en plads. De valgte det eneste sted i bugten, hvor der ikke var plads til dem, mellem os og båden bag os. Efter et mislykket forsøg, tænkte vi at de nu ville finde et bedre sted, men nej…...

Country club, bio og happy hour

I går var helt skøn og lidt skør. Vi startede dagen i St.Martins Country Club. Lå ved poolen og spiste fritter og drak cola. Troede at skyerne beskyttede os mod solen og blev klogere med røde kinder et par timer senere. Selvom vi følte os lidt beskidte og ikke helt hjemme, var det alligevel ret fedt at ligge i liggestole og bade i en pool. Derefter sendte vi de søde unger i bio sammen med alle Drum-børnene. 7 stk dejlige unger, som meget passende fyldte en hel række i salen. Med popcorn og sodavand. Og store smil. Og så tog vi til Happy Hour på Lagoonies, som er en fin lille bar på den hollandske side. Klokken 19 sejlede vi...