Afgang til Colombia

Turen går videre. Vi har ca 350 sømil foran os. Vi sejler i dag fra Curacao til Aruba – dog uden at gå i land, men bare tæt nok forbi til at Irie Rose kan sejle ud fra deres ankerbugt og mødes med os. Og derefter sejler vi sammen til Colombia. Endemålet i Colombia er Cartagena, men vi har planer om at stoppe i et par bugte på vejen. På den måde får vi oplevet forskellige dele af Colombia – og heldigvis også Cartagena, som vi glæder os helt vildt til. Vejret de næste par dage ser fint ud og vi håber, at vi slipper for de store overraskelser. Vi kan se frem til vind fra Ø/SØ ca 20-25 knob...

Scanning på Curacao

Var til scanning i dag. Besluttede os i sidste øjeblik i går for at det måske var en meget god idé at få lavet den der 20 ugers scanning her inden vi drog til Colombia. Det er altid lidt hektisk at ankomme et nyt sted – at skulle lure transport, valuta, regler, kultur og mennesker. Så derfor gav det mening at få det klaret her. Havde en tid i dag og kom ind i den fineste bygning, hvor det føltes som om tiden var gået i stå. Jeg forestiller mig at Charlottenlund fødeklinik, hvor jeg blev født, mindede lidt om det her. Alt var stille, damerne smilende og imødekommende og der var meget langt fra tanken om et hospital. Til...

Afslutning på besværligheder.

I dag er på mange måder en afslutning på noget besværligt. I nat fangede vi rotten. Alle har fået 2.lusebehandling i dag. Mormor, morfar og Johanna landede hjemme i Danmark i dag efter at have kørt fra orkanen Irma siden torsdag. – Det fik dem til Orlando og videre til New York og derfra med fly hjem til Danmark. Rotten gik i fælden i nat. Vi vækkede ungerne og festede lidt der i mørket. Og så druknede vi den. Og jeg har siden haft dårlig samvittighed. Over at drukne den og over at vække mine unger for at de kunne deltage. Men den var jo virkelig irriterende…(minder jeg mig selv om). Og den ødelagde jo en masse. Og faktisk havde...

Rastløshed og farvel

Og så har den der følelse af rastløshed indfundet sig igen. Og det er jo ikke fordi vi bare sidder stille og glor – tværtimod er vi nærmest i krig. I krig mod det lille dyr, som afgør om vi kan sejle videre eller ej. Vi kender godt den her følelse og jeg har også beskrevet før – både her og her. Men bare fordi man godt kender en følelse, betyder det jo ikke at den bliver nemmere at være i. Den bliver bare nemmere at genkende og måske har man udviklet strategier for hvordan følelsen skal tackles. Jeg kender jo også godt følelsen af sorg over at skulle tage afsked. Og på trods af at jeg er virkelig god til at...

Om kaktus-tur og glade børn

Efter en indkøbstur med alle 3 unger med hver sin rygsæk på ryggen. Et par timer i et supermarked og samme gåtur tilbage – nu med fyldte rygsække. Efterfulgt af en arbejdsdag på en varm båd – uden fangst af rotten. Uden at have lokaliseret dens klamme hjem og uden at kunne isolere køleskabet på ny, fikse de overbidte ledninger eller noget som helst andet… Så var stemningen på båden mildest helt røv. Og for et år siden ville ungerne have flået hovederne af hinanden og kastet rundt med et eller andet. Men i dag skar de bunden af tre plastikflasker, hoppede i dinghy’en og tog i land. Et par timer efter kom de tilbage helt glade med hver sin...

Ikke nuttede frugtflagermus…!

Det var ikke nuttede frugtflagermus…ihvertfald ikke kun. Nu hvor vi er på båden igen, fordi vores gæster er taget hjem, har vi observeret mange mærkelige ting. Frugtflagermusen, som kun spiser bananer og papaya er begyndt at spise brød og peberfrugt. Frugtflagermusen gnaver i plastikposer og ledninger. Og frugtflagermusen afsætter fodspor, som minder utrolig meget om en gnavers… Så nu har vi nok i stedet for fået en rotte. Som har gnavet i ledninger – og dermed har vi forklaringen på hvorfor vores køleskab ikke virker mere. Og som har lavet en eller anden form for rede i vores lille bitte rodeskab. Det er så helt ustyrligt klamt. Bertram og Christian hygger sig med fælder og jagt og skal nok få...

Gusse G – 15 år i dag

Gusse G fylder 15 år i dag. Gustav, som er vokset på alle tænkelige måder i løbet af vores tur. Som er blevet så meget teenager med alt hvad det indebærer. Og som stadig er følsom, opmærksom og kommunikerende. Han er på vej til at blive en lille voksen og vi er så glade for at have ham så tæt på. Om ikke så lang tid bliver han storebror til endnu en lille møgunge, som nok skal udfordre og teste ham – ligesom de to andre gør. Men det klarer han. Gusse, som kom til verden da vi selv var nærmest som børn og som lærte os alting om at være en lille familie. Gusse G, som kan få os...

Om Irma

Mormor, morfar og Johanna tog fra Curacao tidligt i går morges. Med fly til Miami, hvor planen var at de skulle videre med Norwegian til København. Men alle fly blev aflyst og nu er de strandet lige der, hvor Irma forventes at ramme meget snart. I forvejen er det helt uoverskueligt at sige farvel – og ikke vide hvornår vi ses igen. I forvejen er det trist og sørgeligt og alle går rundt i en lidt tung stemning… Men derudover er det ikke helt til at bære, at de lige nu er havnet midt i orkanens center. Og at de skal sidde der i usikkerhed og ikke vide hvornår de kommer hjem, hvor voldsomt orkanen rammer og i øvrigt være...

Rejsebrev fra ungerne

Ungernes rejsebrev. Som pludselig lige nu midt i Irmas ødelæggelser giver endnu mere mening. Godt vi søgte sydpå og tog den her orkansæson seriøst. Men hvor er vi kede af de mange tab og ødelæggelser. Det er svært at glæde sig lige nu. Og desværre ser det ud til at der er en ny orkan lige i hælene på Irma. Rejsebrevet kan læses her: Rejsebrev fra ungerne.  

Orkanen Irma

Selvom dagligdagsting som flagermus, lus og et køleskab der strejker, fylder en del i vores hverdag, så er vi selvfølgelig meget optagede af orkanen Irma. Vi går fri her på Curacao. Det eneste vi mærker til den er total mangel på vind, mange snakke om vejret og så selvfølgelig bekymringer for mange af de mennesker vi har mødt på vores vej og som nu befinder sig rundt omkring de caribiske øer. Vi får beskeder om safehouses, lukkede skoler og proviantering til overlevelse i huse, hvis det bliver nødvendigt. Vi føler med de mange mennesker som lige nu forbereder sig på en voldsom orkan. De lokale, som står overfor at få ødelagt deres hjem og de forretningsdrivende, som mister deres indtægt....

Mysteriet (måske) opklaret…

Nu har vi højst sandsynligt opklaret hvilket dyr vi har haft besøg af på båden… Der var ikke gået et dyr i fælden. Men til gengæld har vi hørt at det ikke er helt ualmindeligt at få besøg af frugtflagermus i netop det område vi lige nu ligger for anker. De bor på en ø lige ved siden af os og flyver sikkert rundt for at finde føde. Og vi har haft bananer hængende… Frugtflagermus spiser efter sigende kun papaya og bananer og det forklarer hvorfor de har ladet alt andet ligge – både i vores frugtnet og på køkkenbordet. Derudover ser det også ud til at frugtflagermus spiser bananer på netop den måde, som vores bananer er blevet spist....

Så skete det…

Nu har vi fået husdyr, kæledyr eller ihvertfald en eller anden form for dyr. Der bor et dyr på vores båd. Men vi ved ikke hvilket. Vi ved, at den kan lide banan og vi ved hvordan dens lorte ser ud. Vi ved også at den er virkelig god til at gemme sig. Og at den (indtil videre) ikke lugter. Men så stopper vores viden også der. Vi aner heller ikke hvordan den er kommet ombord. Måske er den svømmet og kravlet op ad ankerkæden. Måske er den ankommet med vores lækre nyvaskede sengetøj fra vaskeriet. Måske har den gemt sig i vores dinghy og er blevet transporteret til “Johanna” af os selv. Vi har jo gæster her på Curacao...