Taknemmeligheds-skriv

Det her er ikke en omgang tuderi. Det er et taknemmeligheds-skriv. Fordi det engang imellem er godt at minde sig selv om, at der midt i det hårde, er ret meget at være taknemmelig for.

Jeg er fx virkelig taknemmelig for, at være så tæt på mine børn. Så tæt at jeg kan mærke helt ud i min lillefinger hvordan de har det. Og jeg er taknemmelig for, at vi har talt så meget sammen gennem de sidste to år, at vi har et sprog til – også – at tale om det der er svært. Og at græde lidt mens vi gør det. Jeg er taknemmelig for, at de her unger er så gode til at sige, når det hele bliver for meget. At minde os om “at det altså ikke var sådan her vi skulle leve, når vi var hjemme igen”, når det hele går lidt for hurtigt. Og så er jeg taknemmelig for, at der findes så god en folkeskole lige ved siden af os – med så engagerede lærere og så gode børn og forældre. Jeg kan undre mig lidt over, at vi valgte folkeskolen fra i sin tid!! Virkelig undre mig!! Men man har jo ret til at blive klogere…heldigvis.

Jeg er taknemmelig for, at jeg har min Christian og at vi tør så meget sammen. Jeg er taknemmelig for, at han ved hvornår han skal skubbe på og hvornår han skal holde om (og at han ikke bliver sur på mig, når jeg husker ham på det!).

Jeg er taknemmelig for, at Gusse G er landet så godt på musikefterskolen. At han trives og sender beskeder til os om fede projekter, nye venner og ramasjang! Og at han godt tør være i det OG savne os på samme tid. Det er sgu da sejt, når man er 15 år.

Så er jeg taknemmelig for, at Sylle blev vores bonus på det her eventyr. Og over at han i alt sin bådbaby-nuttethed insisterer på min fulde opmærksomhed, når jeg hjerner den for meget med bekymringer over fremtiden. Man burde altid have en lille bådbaby i lommen (og det har jeg heldigvis i laaaang tid endnu).

I dag er jeg taknemmelig for lange lure i barnevognen, for solskin i mit cockpit og for resterne fra aftensmaden i går (ingen madlavning for mig, yes!!). Jeg er taknemmelig for, at mine unger cyklede ud i den larmende Østerbro-morgen med smil i øjnene.

Jeg er også taknemmelig for, at damen fra skat fiksede alt muligt fradragsagtigt for mig og for at den anden dame fra kommunen ikke talte ned til mig, da jeg helt forsigtigt spurgte hende om muligheden for hjælp til bolig i Kbh. Hun kunne ikke hjælpe, men hun snakkede ordentligt til mig (måske helt fjollet at være taknemmelig for, men det føltes ret rart).

Jeg er taknemmelig for, min mor og far, som står klar til at tage imod Sylle og mig i morgen, så jeg kan få skrevet lidt på den der bog. Som jeg i øvrigt også er taknemmelig for, at få lov til at skrive.

Jeg er taknemmelig for, at der er så mange mennesker jeg ikke kender, som skriver til mig at de godt vil komme til vores foredrag! Vi melder meget snart noget ud med datoer og indhold.

Og så er jeg taknemmelig for de mennesker vi har i vores liv, som inviterer til mad, knus, snak, leg og alt det andet. Min telefon er fuld af kærlighed. Og det hjælper.

Og mens jeg skrev alt det her var jeg hele tiden i tvivl om det hedder taknemmelig for noget eller taknemmelig over noget. Hjælp…?