Jeg er over halvvejs i graviditeten nu og det begynder at gå ægte op for mig - og at kunne mærke
Se næste indlæg >
Om ikke at kunne sove…
Jeg kunne ikke sove i går. Vendte og drejede mig og tankerne kørte rundt. Vores lille bitte Gustav har besluttet sig for at han vil på efterskole, når vi kommer hjem til Danmark igen. Og det er så super god en beslutning…men…tankerne sent i går aftes handlede selvfølgelig om hvordan fanden vi skal klare at undvære ham alle hverdage hver uge i et helt år. Nu har vi været så tæt og så lige om lidt, så flytter han jo nærmest hjemmefra.
Det bliver en stor omvæltning. Det bliver godt for ham. Han får det ungdomsliv, som vi jo på en måde har stjålet lidt fra ham i de her to år… Men han er jo bare så sød og klog og sjov at være sammen med, så det bliver også virkelig hårdt. Hvem skal dog så spille musik til min morgenkaffe og hvem skal fortælle mig om diverse fisketricks og hvem skal lige komme forbi med et glimt i øjet og fyre en dårlig joke af. På det tidspunkt er han næsten 16 år. Jeg ved godt, at han skal ud i verden. Jeg kan bare så godt lide at have ham tæt på, at høre hans kloge betragtninger og at opleve verden med ham.
Godt der stadig er 10 måneder til. Og mega sejt at han får det til at ske.
Ja, livets gang, når det er godt, og de drager ud til noget nyt, ikke fra det, de er i. Og godt for dem at vide hvad de gør til næste år. Og sikken en basis I har for at fortsætte at have en god relation, selv om I ikke ses daglig.
Jeg husker,da Trine drog til Paris før mobiltelefonens og e-mailens tid. Uh, at give slip og sige farvel ! gæt om man blev glad for et tykt brev!