Video til Safeaway

Verdens bedste navneforslag – fra Kalvin

Vi har en lille ven hjemme i Danmark. Han hedder Kalvin og er 5 år. Vi har kendt ham altid og vi snakker ret tit om ham på den her tur.
Han tager stor del i lillebror-snakken og kommer meget gerne med forslag til navne. Og det betyder selvfølgelig også at vi sender vores navneforslag forbi ham…bare for lige at få hans perspektiv på det. Det kan der komme nye og kreative forslag ud af.

Vi overvejer for eksempel “Sylvester”… Men Kalvin kan faktisk bedre lide “Karlvester”. – Et navn, som vi ikke havde overvejet…

Ret tidligt i graviditeten foreslog han “Charlie” – for det hedder hans vens lillebror og det ville ligesom derfor passe ret godt ind i lillebror-kategorien.

Hans seneste forslag nu efter vores ankomst til Jamaica er selvfølgelig “Usain”. Det synes han at babyen skal hedde. Og det er ret sejt sådan at blive inspireret af de lande vi besøger…

Hvis ikke vi vil kalde babyen “Usain”, drømmer han i det mindste om at vi tager et billede af Usain Bolt. Og så er det faktisk ret heldigt at Usain Bolts båd ligger i den yachtklub, som vi er ankret ud for. Vi har forhørt os, men han er rejst ud af landet og kommer først tilbage i yachtklubben på søndag.
Så Kalvin, vi vil overveje dine forslag – både Charlie, Thomas Delaney, Donald Trump, Karlvester og Usain. Men indtil da får du dette billede af Usain og Liva:

img_0154

4 kommentarer

  • Nana

    Han kan også ‘bare’ hedde Vester 🙂 .. eller Skipper! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mira

    Haha!! Åhr jeg håber I møder Usain! 😂❤️🏃🏿‍♂️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Video til Safeaway