Hverdagslivet i punktform

Bogreception

I torsdag holdt jeg bogreception hos forlaget Frydenlund. En helt igennem dejlig eftermiddag med gode mennesker, hvidvin og småsnak. Selvfølgelig kom vi ikke udenom tekniske problemer, da vi ville sige et par ord og vise en film Gusse G havde lavet fra turen…men det er ligesom blevet “vores ting” (altså Skippers og min). Så det er vi på en måde vant til. Men jeg har altså besluttet, at det snart skal være slut med at stå og ligne et fjols foran en computer! Så det må jeg gøre noget ved på den ene eller den anden måde.

Dagen var god alligevel. Bogen er ude i verden. Jeg får dejlige beskeder fra folk jeg kender – og folk jeg ikke kender – om at de har set den i deres lokale boghandler. Det føles sgu vildt! Ét er, at den har ligget i flere eksemplarer i mit skab. Noget helt andet er, at den nu ligger på hylder i butikker og kan ses og købes af vaskeægte mennesker.

Liva fik desværre hånden i klemme i døren under receptionen, så aftenen endte på skadestuen. Og på den måde kom jeg helt ned på jorden igen. Livas hånd var ikke brækket. Heldigvis. Men mit mor-hjerte holdt ikke helt op med at bløde lige med det samme.

Nu er det vinterferie. I går var Danmarks Radio forbi og lave sidste interview med hele familien inden sammenklipning og indslag. Det er ret fantastisk at sætte ord på alt, hvad der er sket de sidste tre år. Og jeg tror vi forstår, hvor meget der er forandret, når vi skal forklare det til andre.

Jeg kan SAGTENS vænne mig til at være saådan én, der signerer bøger. Også med baby på hoften. Sagtens.

En ret stor del af mændene i mit liv. Sylle, Gusse, Christian og min svigerfar. Tre generationer af flotte fyre.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagslivet i punktform