Føles lidt som et palads

De dovne og de arbejdsomme – god fordeling

Dagene går med det helt rigtige. Både her på land og på Johanna. På en måde er den ene del af familien virkelig dovne og den anden del virkelig arbejdsomme… Jeg er meget tilfreds med fordelingen!

På land går tiden med pool, tv og afslapning. Liva bygger sejlbåde og tester dem i poolen, snakker engelsk som et vandfald og nyder at være alene med mig.img_9211

På Johanna overholdes tidsplanen. Hun får kærlighed, ny maling og bliver poleret. Drengene har besluttet at blive, for “det føles lidt ligesom at være på lejrskole, mor“… Og det er jo ret fantastisk – og helt frivilligt. De knokler fra morgen til aften og Christian ville ikke have nået det, hvis ikke han havde haft deres hjælp. Det ved de godt. Og det kan jeg mærke at de selv godt ved er ret værdifuldt. At de hjælper. Og at der er brug for dem. Og jeg ved at de råhygger på en måde som nok kun er mulig, fordi Liva og jeg ikke er der. Jeg er helt sikker på at der er meget mindre diskussioner og skænderier og brok.

Der poleres og poleres...

Der poleres og poleres…

Vi savner hinanden. Men det har været godt for alle at lave denne opdeling. Det ville vi også have gjort engang imellem hvis vi var hjemme i Danmark. Og bare fordi vi er på eventyr, behøver alt ikke at være skørt.

Vi er ikke så vilde med Trinidad. Men det er også ret svært at komme efter Tobago – og jeg tror at vi uanset hvor vi var, ville drømme os tilbage til Man-O-War bay, til Tobago, til Dave og alle fiskene.

Planen er stadig at sejle videre mod Grenada lørdag morgen. Væk fra det beskidte og tilbage til et dejligt sted (hvor vi dog helt sikkert kommer til at savne verdens bedste Drum…de var jo en stor del af vores Grenada-eventyr).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Føles lidt som et palads