En del af flokken…

Vi har efterhånden været alene i et godt stykke tid. Vi trængte til det efter den store afsked med Irie rose. Og vi har nydt det. Kun at skulle forholde os til hvad vi selv havde lyst til og at have ro på – og have de her unger helt tæt på. Men nu er ungerne begyndt at savne at høre til i en flok igen. Vi nåede i Port Antonio kort at have følelsen igen, da vi lå side om side med norske Kattami og Nomad fra Schweiz. Begge både og deres besætninger har vi ikke set siden Bonaire og det var skønt at hænge ud – og se i alt 8 unger løbe rundt i en stor flok.

Specielt Bertram hadede at skulle sige farvel igen og han kan ikke forstå, hvorfor alle sejler fra os… Nu er hans største ønske at møde en håndfuld børn og helst en flok, der ikke sejler lige med det samme. Han trænger til flere børn omkring sig! Og det gør de to andre også. Men vi elsker stadig Cuba. Vi kunne bare godt tænke os lidt venner også.