Hej efterår

Bog: Tiden tæller

Jeg kunne allerede efter et halvt år mærke, at det vi havde gang i, det var stort. Og det måtte da formidles videre… Jeg kunne godt læse mig frem til, at de fleste andre der har været på langtur på havet, også har skrevet om det. Men heldigvis kan man jo godt læse mere end én bog;)

Jeg besluttede mig for ikke at skrive en sejlerbog. Mest fordi vores eventyr er meget mere end sejlturene. De vigtigste oplevelser fra vores tur handler ikke udelukkende om sejladsen. De handler, om den tid vi har haft sammen, om hvordan hele familiens oplevelse af tid har ændret sig og om hvordan vi ønsker, at holde fast i den nye erkendelse.

Vores båd og vores sejlads har gjort det muligt. Men jeg tror på, at man kunne have skabt samme oplevelse af tid, ved at rejse ud på andre måder.

Vores families fortælling om tid er selvfølgelig baseret på vores to-årige eventyr ombord på S/Y Johanna. Derfor er det også en fortælling om en familie ombord på 42 fod. Men mest handler det om hvordan de oplevelser ombord, gav os et nyt perspektiv på livet og på hverdagen både ude og hjemme. Og vores fortælling slutter ikke med at vi kommer sejlende ind i Svanemøllen havn. Fortællingen er stadig i gang og tiden er stadig vigtig.

Heldigvis var Frydenlunds forlag med på at bogen skulle handle om “TID” – for tiden tæller. Og det er netop titlen på bogen, som snart er skrevet færdig.

“Tiden tæller” kan forudbestilles her!

Fra en dag på stranden på Bahamas. En hvid bådbaby på maven og hvidt sand overalt…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej efterår