Post til De Kanariske Øer

Lissabon

Ankommet til Lissabon efter 27 timer på havet. Det gik godt. Men jeg er stadig ikke fan af mørke, bølger og pludselige vindpust. Jeg ved ikke om jeg vænner mig til det, men mon ikke. Christian bliver ved at snakke om tilvænning, tilvænning og tilvænning…og jeg tror at han har ret. Men vores verdener og opfattelser af hele det her sejlads-noget er jo i udgangspunktet så forskellige…og det er ok. Men det gør, at vi engang imellem kan have lidt svært ved at forstå hvad den anden part mener.

image

I går i nattens mørke, med delfiner hoppende (seriøst hoppende!!) rundt om vores båd, med 1 (eller 2) stk sovende barn i salonen og 1 (eller 2) stk træt barn i gang med at se film, kulde og klam dug, søsyge og ro, tog vi en vigtig snak om det her eventyr, vi har gang i. Jeg har brug for at vi laver en slags status-snak, når vi kommer til Caribien.

Skal vi hele vejen rundt og have lidt travlt, eller skal vi tage den med ro og hænge ud i Caribien og lave en ny plan (men stadig være væk i 2 år!)…?? Da jeg bragte det på banen forleden dag, var Christians svar: “jeg bliver rædselsslagen, når du siger at vi ikke skal gennem Panama-kanalen og ud i Stillehavet.

Og det er selvfølgelig ikke så rart med en ellers meget rolig mand, der bliver rædselsslagen…
Men jeg bliver rædselsslagen, hvis ikke vi kan snakke om at der er andre muligheder. Jeg vil ikke skynde mig! Jeg vil ikke komme hjem efter 2 år og være helt stresset…
Nå, men vi fik heldigvis (og selvfølgelig) snakket det igennem og tager en status i Caribien. Ser på vores børn og deres skuldre (er de helt oppe under ørene eller hænger de og dingler på ægte caribisk manér?), mærker efter, om vi stadig synes, at det er sjovt. Er det der nattesejlads vokset enormt på mig, så jeg er klar til at tage flere nætter i brug – og derved have flere dage i Stillehavet og resten af vejen rundt…?

Vores sejler-udgangspunkt er så langt fra hinanden. Christian er jo nærmest født på en båd. Jeg tror faktisk, at hans forældre mødte hinanden i en sejlklub. Han har tilbragt alle ferier ombord på en båd (eller på snowboard…men det er jo ikke interessant for historien), han har selv sejlet fra han var en lille lort. Det der natsejlads for ham er så trygt og velkendt og smager af ferie og familie.
Jeg havde aldrig sejlet inden jeg mødte Christian. Eller jo, jeg havde sejlet hver sommer i en lille robåd og var utryg, hvis der var bølger, der fik båden til at vippe lidt.
Så vores forståelse af den andens oplevelse er sgu lidt svær engang imellem. Når vinden puster aller hårdest og vi suser alt for hurtigt derud af, ser jeg op på Christian for at skære en grimasse og indforstået tavst sige: “Vi passer på børnene i det her vilde vejr” – men jeg kan ikke engang fange Christians blik, for han står betaget og ser på sejl, hav og bevægelser og synes bare det er det absolut fedeste i verden.

image

Men altså turen hertil var fin og god. Og Christian har nok ret, når han siger at det handler om tilvænning.

Vi havde svært ved at finde plads her i Lissabon, De fleste havne var fyldt op. Nu er vi havnet midt i Lissabon i en fin havn, men vi kan kun få lov at blive her til i morgen. Til gengæld ligger vi her gratis, fordi havne-manden var for doven og utålmodig til at vente på at jeg udfyldte papirerne.

image
I morgen har vi reserveret plads i en anden havn i 4 døgn. I morgen er nemlig dagen, hvor mormor og morfar kommer… Og der skal vi have ro på til at være sammen. Bertram sagde i dag: “Jeg kan egentlig ikke forstå hvordan man kan undvære sine bedsteforældre i 2 måneder…” Så det er så godt at de kommer i morgen.
De skal hentes i lufthavnen, mens Christian flytter båden til den nye havn. Og så skal der opleves sammen i 4 dage.

5 kommentarer

  • Martin

    Hej Cille

    Det er som altid spændende at læse med – absolut!
    Jeg får en masse tanker op i hovedet når du skriver, og man skal huske jeg jo ikke kender dig og din familie. Er jorden rundt målet i sig selv eller er det vejen (det stykke I når med brede smil om munden)? Som tidligere naturunderviser og som selv sejler med børn og kone så har jeg et motto som ALTID gælder: turen planlægges efter den svageste/ mindst engagerede i gruppen, ikke den stærkeste – for så vinder alle. Hellere blive et par dage mere på havnen, læse et par ekstra bøger og gå ture – I er jo på oplevelsesrejse (og ferie), ikke på flugt med pirater i r….
    To års frihed midt i arbejdslivet får hverken I eller børnene foreløbigt igen (formentligt) Så nyd livet – og skal din bedre halvdel ud i stillehavet som den eneste med glæde i øjnene, så kan han jo altid gøre det med nogle hardcore sejlere istedet og ikke med tre børn og en kone ombord

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Hej Martin. jeg er helt enig med dig.
      Hvis ikke det fremgår ret tydeligt at mine blog-indlæg, har jeg ikke formuleret mig tydeligt nok. Vi nyder skam livet og forholder os til hvordan vi har det – og laver planer der passer til det. Derfor har der heldigvis allerede været mange ændringer undervejs. Og det vil der fortsat være. Vores aftale om status-snak i Caribien, er jo netop et udtryk for at vi sejler for at opleve og at vi alle skal være glade og trygge. Turen rundt om jorden har aldrig været målet. Men det kan selvfølgelig være en drøm for min engagerede sejlermand. Der er heldigvis stor forskel på os. Og det tror jeg er ret godt i hele dette eventyr.
      Tak for din kommentar. Og god dag til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Martin

      Selv tak og god dag – back to work😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • marion

    Lyder som en tur med mange overvejelser. Har i prøvet at tage nogle dage i træk på vandet, hvor i bare sejler og sejler uden at gå i land ?
    Har i haft øvet jer i det her med at sejle lange stræk ja jeg spørger af nysgerrighed ikke for at stille spørgsmåls tegn ved noget. Vi har tit snakket om det men her bliver det kun ved snakken det er helt sikkert
    God fornøjelse med bedsteforældre besøg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Det er godt at være nysgerrig! Vi tager en tur til Madeira efter Lissabon. Der kommer vi til at være på havet 4-5 døgn. Det bliver godt for os alle (håber jeg). Lige nu prøver vi at tage det stille og roligt og så kommer det forhåbentlig snigende… Vi kunne helt sikkert godt have øvet os mere. Men sådan nogle personer er vi nok ikke…altså sådan nogle som øver sig en masse, inden de kaster sig ud i det. Og så er der virkelig forskel på at være hjemme og så være i gang med eventyret og uden noget sikkerhedsnet hjemme. Alting er jo meget større og vildere og der er ingen vej tilbage…
      Tak for hilsen.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Post til De Kanariske Øer