En uge efter

Sommerhusro og luksusliv

Vi er rykket i sommerhus. Til nye lyde, nye lugte og en helt anden følelse.
Tidligere, når vi tog i sommerhus, indstillede vi os på et liv med mere ro, mindre luksus og feriefølelse. Denne gang føles det her sommerhusliv som den rene luksus! Jeg har lige tændt for elkogeren (!!) og lavet mig en kop kaffe, sat en vask over i vaskemaskinen og sat mig ud på terrassen. Alt dette helt uden at vække resten af banden, som stadig ligger og snorker! Her er plads til at bådbabyen kan ligge og sprælle – uden at risikere at ryge på gulvet. Det bugner af bær og grøntsager i haven. Her er grønt over det hele og trampolinen står og lokker legesyge børn og voksne ombord. Fuglene synger og solen varmer – på en anden måde end på båden, hvor det også altid er lidt koldt.
Jeg elsker livet ombord. Jeg elsker lydene fra havnen og det er sket, at man har set mig gå tudende rundt med barnevognen på broen, – bare fordi jeg fik en følelse af lykke over at høre alle bådlydene. De lyde, som skipper bliver så irriteret over,- “for en sejlbåd skal ikke larme”. Men på en eller anden måde giver det en følelse af tryghed og ro – for mig altså. Jeg elsker det primitive, måske allermest fordi det minder mig om vores liv de sidste to år. Og jeg elsker at vi lever så tæt.

Men jeg elsker altså også det her for en stund. Jeg er vild med at kunne lave en kop kaffe på to minutter, at grave mine egne kartofler op, at vaske bådbabyens tøj og hænge det op på en ægte tørresnor (og ikke på bommen), at ungerne kan løbe rundt og at vi kan søge hver vores krog og være væk fra hinanden – men stadig sammen.

Og så er vi tilbage ved afvekslingen. For livet her i sommerhuset bliver anderledes, større og føles mere intenst, netop fordi vi i to år har levet en anden slags liv.

Vi har snart været hjemme to uger. Jeg bliver stadig spurgt om hvad der nu skal ske. Og jeg ved det stadig ikke. Vi har skrevet bådbabyen op til vuggestue – og det er da en start. Men vi vil helst først have at han starter næste sommer – og det begrænser mig selvfølgelig en smule. Det jobmæssige kører til gengæld for min skipper. Og så skal det hele nok gå.

Vi vælter os i gode aftaler. Og uden at det skal lyde som blær, så tror vi har verdens bedste venner og familie (ok, jeg gider godt blære mig med dem!!). Vi vælter os stadig i kram, omsorg, mad og snakke. De kommer bare forbi med morgenbrød, babytøj og guldøl. Og vi bader, griller og drikker portvin. Og når ikke de kommer forbi, så skriver de til os. Mest for at sige at de er lige der – (og måske tjekke at vi ikke er sejlet igen) og at vi altid må komme til mad, et bad eller en tøjvask. Vi har fået så mange tilbud om at låne biler og lejligheder. Og det er vildt overvældende! Og helt fantastisk. Og vi forsøger at give lidt igen. Om ikke andet kan vi fortælle lidt røverhistorier og byde på en rom fra Colombia, Cuba eller Panama. Og så kan vi tilbyde nærvær. Det kan jeg mærke at vi alle har taget med os.

Også selvom vi stadig flakker lidt. Og stadig forsøger at lande. Vi nyder på en anden måde og vi gør os umage på en anden måde. Og alting smager lidt bedre, dufter lidt mere og føles både helt som før og helt nyt.

Ungerne har haft en lidt svær uge, tror jeg. Fordi den følelse af “wow, vi er hjemme” har lagt sig og en ny følelse har overtaget. Og vi har ikke været særligt stationære de sidste mange måneder. Det skal man vænne sig til. Båden ligger lige der og vi er ikke på vej. Nu har en ny følelse overtaget. Og at være her i sommerhuset, hvor intet er ændret, – det er helt rigtigt. Kirsebærtræet står lige hvor det stod for to år siden, der kan stadig leges vandkamp og dagene leves med strand, jordbær og sen aftensmad. Det er lige hvad vi har brug for.

4 kommentarer

  • Bjarne Andersen

    Velkommen hjem, det jar været rigtig spændende og god læsning, at følge jer i de to år, og meget vigtigt, du er mere en utrolig til at sætte ord på jeres oplevelser, skriver super godt og indlevende, her i familien er vi stensikker på at nye eventyr venter på jer inden få år. Nyd nu det at i er til, og det nære, det er det der er livet. Hilsen Bjarne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Tak Bjarne,sikke fine ord. Dem blev jeg glad for!
      Jeg er også ret sikker på at der venter et nyt eventyr. Men spørgsmålet er hvilket?
      Hav en dejlig solskinsdag.
      Kh Cille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin Andersen

    Har været så skønt at følge jer, har glædet os til hver gang der kom nyt, og ikke mindst din måde at skrive på. Held og lykke fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      1000 tak! Vi er ret spændte på hvad der kommer til at ske…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En uge efter