På vej hjem efter livet på den anden side af Atlanterhavet
Det er svært at afgøre, om vi er kommet til den rigtige eller den forkerte side af Atlanten. Vi er i hvert fald nået over på den modsatte side af det sted, hvor vores hverdag har været gennem halvandet år. Efter lang tid til søs kræver det en overgang at finde fodfæste igen. Hjemkomsten kan føles både velkendt og fremmed, især når omgivelserne, vejret og rytmen er anderledes end dem, man netop har forladt.
Først skal vi falde til. Her er luften køligere, og vandet føles også koldere. Der er mindre musik og færre spontane indslag i dagen, mens hverdagen virker mere struktureret. Til gengæld er der mange sejlere omkring os og et stort udvalg af restauranter, butikker og andre praktiske muligheder. Efter livet om bord er det særligt tydeligt, hvor meget plads og bekvemmelighed der findes på land.
Da vi kom i land, stod vores forældre klar til at tage imod os. Det gav en stærk følelse af at være vendt hjem. Det yngste barn fik mulighed for at lære sine bedsteforældre bedre at kende, mens de ældre børn kunne glæde sig over gensynet og få et langt kram. Vi tilbragte fire tætte dage sammen. Der blev gået ture, kørt rundt i en lejet bil, spist god mad og talt om alt det, vi ikke havde kunnet dele med hinanden undervejs.
Børnene overnattede hos bedsteforældrene hver nat. På deres egen måde fik de fyldt op med nærvær og de små ting, der gør en hverdag rar: adgang til trådløst internet, døre der kan lukkes, varme bade og et rummeligt køleskab. Efter måneder med et mere enkelt liv på båden kan den slags almindelige bekvemmeligheder føles som en stor omstilling.
Nu er børnene rejst tilbage til Danmark, og vi er blevet alene igen. Afskeden var lettere denne gang, fordi vi ved, at der går omkring fem eller seks uger, før vi ses. Den viden gør ikke savnet væk, men gør det nemmere at sige farvel. Vi kan også bruge tiden på at rydde op, gøre rent og fjerne de sidste spor efter overfarten over Atlanten.
Samtidig mærker vi, at vi savner livet på den anden side af havet. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at vi er landet det forkerte sted, eller at vi har valgt en forkert retning. Man kan længes efter flere steder på én gang og stadig være glad for det sted, man befinder sig. Efter så lang tid væk er savnet blevet en velkendt del af rejsen. Nu må vi give os selv tid til at lande og begynde på livet herhjemme.
I Horta malede vi vores mærke på molen. Det blev vores lille bidrag til en tradition, som gennem tiden har samlet mange sejlere i marinaen. Når man vender tilbage til land efter en lang passage, kan sådan et spor minde én om både rejsen og de mennesker, der har gjort stedet betydningsfuldt.