Bedst med et board under fødderne…

Vi har været meget tidligt oppe i morges – og ude af døren meget hurtigt med en banan i hånden – og kun en enkelt kop kaffe i maven. Vi skulle nemlig på marked i Hastings, som ligger ca 1 times transport herfra. Teenageren fik lov at blive hjemme og sove. Jeg begav mig ud i den varme morgen med Liva og Bertram og fangede en bus for enden af vejen. Allerede der – klokken 7.30 om morgenen – var det så varmt, at sveden løb af os.
Efter en gåtur fra den ene ende af Bridgetown til den anden og et enkelt busskift, kunne vi endelig stå af i Hastings og finde den lyserøde bygning, markedet og Sophia og drengene (fra Polonica).
Vi købte lime-frugter, mynte, græskar og forårsløg, som den ældre dame i boden havde plukket samme morgen i sin egen og søsterens have. Priserne var ok. Og det føltes lidt federe at give hende penge end det der supermarked, hvor alle varerne er pakket ind i plastik.
Vi købte dejligt nybagt brød, der var helt fedtet og rigtigt.
Vi købte hjemmesyede puder, til min samling på båden. Vi er jo kommet afsted helt uden puder. Dem solgte vi da til loppemarkedet i al vores iver efter at skille os af med ting og sager. Jeg ved ikke helt hvorfor, for vi havde faktisk ret fine puder derhjemme på Nordre Frihavnsgade. Men de er nu spredt ud over folk. Tror vist nok, at én af mine bedste og tætteste købte yndlingspuden…som et godt minde til sofaen. Men ihvertfald har det betydet, at vi ingen puder har i vores nye sejlende hjem. Og det skal man jo have…
Så derfor har jeg sat mig for at købe puder fra de steder, vi kommer til. Indtil videre er det kun blevet til en enkelt pude (fra Portugal). Altså lige indtil i dag, hvor jeg købte 2 mere. Og det bedste af det hele var, at hende der solgte dem, selv havde syet dem. Og hun var sød. Og gav en god pris. Og nu venter de på at komme ombord på deres nye hjem.
Jeg har også i dag fået min første café latte i meget, meget lang tid. Det har været en god dag. Og en meget varm dag.

Vi har også været i surf-shop og Bertram har sendt drømmende øjne efter det helt perfekte board. Han havde meget svært ved at slippe det, da vi skulle ud af butikken igen. Jeg overvejer. Overvejer, om det er for sindssygt at købe et surfboard til hver af drengene…altså de kan jo ikke så godt stå på skateboard her. Og de er jo altså bedst med et board under fødderne. Og man kan næsten ikke være her på Barbados – sådan et surf-paradis – uden et surfboard (jeg er så meget i gang med at overtale mig selv…). Se lige de perfekte bølger på Barbados østkyst (og to drenge, der kigger længselsfuldt derud):

Bertram sagde den anden dag: “Jeg savner snowboarding…så derfor må jeg hellere få et surfboard“. Og det er jo en logik, der er til at forstå.

Klokken er nu 21.23 og alle er gået i seng.
I morgen står den på strand. Stranden som de passer så godt på, her på Barbados. Alle strande burde have et skilt som dette:

Og så er der en dag mindre, til at Johanna og Christian kommer i havn.