Alt er godt!

Har lige haft verdens bedste telefonsamtale. Alt er godt. Passatvinden er fanget. 5 mahi mahi er hevet i land og tilberedt. Der soves og spises. Backgammon spillet er i brug. Stemningen er god. Og Johanna sejler som en drøm. Skipper er tilfreds. Og hans stemme var helt rigtig.
Ny rekord for sejlede sømil på 1 døgn er 161 sm. Det er jo virkelig meget.
ETA er 7 dage – men vi arbejder med en lidt mere forsigtig ETA (for ellers bliver det virkelig hårdt, hvis de ikke kommer frem om 7 dage) – og regner med genforening om ca 9 dage. Det kan vi godt klare.
Jeg har også fundet ud af det der positions-noget. Se lige Johannas rute (den sidste stjerne er der hvor de er nået til i dag):
Gisp hvor er det flot at tænke på dem derude midt på Atlanterhavet! Alletiders at følge ruten. Tak for det Cille.