Bertrams verden #1 - om fødselsdag

Skippers logbog

img_0514

Logbog
St. Barth-Guadeloupe
D. 25-26 maj 2017

Selvom vi lige havde tjekket ind på St. Barth måtte vi lægge planerne om at blive her og holde fødselsdag for Bertram til side, og skynde os videre sydpå. Vi kunne se, at hvis ikke vi kom afsted torsdag, ville vi være tvunget til at vente på et vejrvindue på St. Barth i endnu en uge. Derfor besluttede vi at stikke af igen tidligt torsdag formiddag, for så at sejle de 119 sm til Guadeloupe, hvor vi efter planen skulle ankomme tidligt fredag morgen i tide til at fejre Bertrams 11 års fødselsdag.
Vinden skulle gå over i ØNØ og give os en halvvinds sejlads hele vejen. Allerede om morgenen kunne vi se at vinden havde skiftet retning som lovet og vi skulle nu bare afsted asap. Efter en hurtig udklarering fik vi ankeret op kl. 9.30.

Ned langs kysten sejler vi bidevind med 2. reb i storsejlet. Vi har 16-19 knob og jeg krydser fingre for at vinden går mere i nord, når vi kommer fri af øen. Da vi kommer fri, er der kun en lille forbedring at spore og vi har nu en kurs med 50-60 grader til vinden, og vi føler os snydt for 20-30 grader. Vi sætter nu fuldt storsejl og fart mangler vi ikke. Vi går 5,5-7 knob til trods for at vi kæmper os mod de 1,5-2 m høje bølger og hugger en del på den konto. Da vinden i løbet af et par timer stiger til ml. 20-26 knob må vi igen rebe, for at komme den ret voldsomme krængning til livs. Sejlads på disse vilkår står i skærende kontrast til vores herlige medvinds sejladser nordpå, hvor man kunne foretage sig ting og leve et liv på båden undervejs. Alle bliver lidt trætte ved udsigten til de 20-22 timer overfarten kommer til at tage. Vi må glæde os over at vinden i det mindste ikke er i SØ og at solen skinner.

Trods krængning formår vi alligevel at servere varm mad til frokost og herefter indfinder roen sig ombord og Bertram og Liva for sig en lur i cockpittet mens Cille læser i vores kahyt og Gustav ser en film i salonen. Vinden er igen nede på 16-19 knob.
Jeg kæmper lidt med højden kontra komforten for at komme øst om Montserrat, da dette ville give os mulighed for at falde lidt af omkring midnat og få lidt ro på den sidste 3. del. Mørket falder på og efter en gang nem aftensmad går Cille, Bertram og Liva til ro, mens Gustav bliver oppe og tager sin første vagt, mens jeg forsøger at få lidt søvn på læ kistebænk. Det bliver dog afbrudt af et lille lokalt lavtryk med lidt regn og vindstød på 26 kn og vi må nu også rebe fokken, indtil vi er ude på den anden side. Vindretningen ændrer sig nu også til det værre og vi må nu kæmpe endnu mere for at komme øst om Montserrat. Det lykkedes dog og kl. 22.30 har vi Montserrat om styrbord, men må vinke farvel til muligheden for at slække lidt på skøderne, da vinden desværre også har ændret kurs og vi sejler igen 50-60 gr til vinden. Dog får vi bedre retning i forhold til dønningerne som nu kommer mere fra siden.

Gustav er pludselig ved at gå på halen, da der i den nordøstlige by på Montserrat sker en større eksplosion, som lyser hele himlen op, og efterfølgende efterlader hele øen totalt mørkelagt. Selv så jeg det desværre ikke, men kan på Gustavs fortælling høre, at det så vildt ud! Med den oplevelse i bagagen går Gustav ved 23-tiden til køjs og jeg holder skansen indtil kl. 01, hvor Gustav igen kommer op for at tage en tørn. Vi buser afsted med op til 7.6 knob og begynder at kunne beregne vores ETA. Jeg får 1,5-2 timer mere på kistebænken mens Gustav tager endnu en tørn. Ved 02.30 tiden sender jeg Gustav til køjs og han er ikke sen til at gribe chancen og lægger sig med alt sit tøj inkl. redningsvest. Resten af natten er min, og jeg sover 20 min af gangen afbrudt af lidt trim her og der. Nu ser det ud som om jeg ikke engang kan holde Pigeon Island oppe længere, og som vi nærmer os kysten springer vinden rundt og jeg må hele tiden justere sejl og kurs.

Kl. 05.50 med 2 sm tilbage forsvinder vinden helt, og jeg starter motoren og smider sejlene. Cille vågner og fødselsdagsforberedelserne begynder. 06.30 for vi fat i en af bøjerne ud for Pigeon Island og de sidste forberedelser afsluttes. Bertram vækkes på traditionel vis med fødselsdagssang, og bliver på noget mindre traditionel vis anbragt ved et morgenbord i cockpittet omringet af helt vanvittigt klart vand fuld af fisk og en øde ø i sol fra en skyfri himmel. Og vi har det hele for os selv.

Selvom turen ikke var helt som vi forestillede os og vindretningen og styrke ikke helt som lovet, havde vi en god tur, hvor jeg igen kunne konstatere, at båden sejler fantastisk og tager hvad der kommer i stiv arm. Besætningen havde nok ligget stille lidt for længe til at de kunne dele min begejstring for båden, men klarede det alle meget fint. I sær Gustav deltog rigtig meget i sejladsen og havde på den led meget bedre indsigt i hvad der foregik og hvordan, og hvorfor båden reagerede som den gjorde.
Og igen må man bare forundres over hvor hurtig besætningen glemmer en strabadserende sejlads når den efterfølges af gode oplevelser i nye omgivelser.

img_2072

img_2070

img_2073

Og nu endelig med kurs direkte mod Pigeon Island

Og nu endelig med kurs direkte mod Pigeon Island

Og så er vi der.

Og så er vi der.

2 kommentarer

  • Birgit

    Spændende læsning ❤️ Og knus til skipper 1 og 2 samt besætning fra Grenada😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bertrams verden #1 - om fødselsdag