Tak for hjælpen! - og foredrag...

Hej efterår

Det er en anderledes oplevelse at bo på båden. Ihvertfald nu, hvor efteråret har besluttet sig for at sige/råbe “hej”. Det blæser så meget, at jeg ikke tør at lade Sylvester sove i barnevognen på broen. Og søde Bertram er blevet sløj, men her er så koldt, at vi har været nødt til at sende ham til pleje hos mormor og morfar.

Vores båd er godt i gang med at kyle os ud hjemmefra. Køleskabet strækker og er noget upålideligt – hver anden dag køler det helt vildt, for så at stå af dagen efter. Heldigvis er der jo så koldt i cockpittet, at vi  bare kan smide alle kølevarer derud.

Vores fyr er stået af. Det er vist bare et spørgsmål om mangel på diesel, eller filter eller noget andet, som kan fikses. Men inden vi (skipper) fandt årsagen, vågnede vi op til en meget kold båd ovenpå en meget kold nat. 13 grader er ikke nok for den her familie!!

Der er ikke plads ombord til cykelhjelme, vinterstøvler, huer og tykke sweatre…så det er skide godt, at vi snart rykker ud. Og ret godt for stakkels S/Y Johanna, at hun snart kommer på værft og får en kærlig hånd, så hun er så god som ny igen. Alle trænger til en pause! Både båd og besætning…men det måtte jo komme.

I går kom Christian hjem med godt nyt. Vi får nøgler og adgang til vores kommende hjem allerede den 15. i denne måned. Så når jeg drager på mini-efterårsferie, tager Christian arbejdstøjet på og forvandler det der skur og de der containere til familiens slot!

Vi er stadig på jagt efter byggematerialer og andet godt til at fylde hjemmet, så det rent faktisk kan blive et hjem. Så giv lyd, hvis I tænker at I da har noget, der er for godt til at ryge ud… #genbrugerguld som I ved:)

Efterårsbørn med huer, vanter, sweatre osv…for fanden jeg frygter vinteren lige nu!

1 kommentar

  • Jette Karin Olsson

    Uuuhhh – det bliver nogle lange og kolde 12 dage! Det lyder også som om S/Y Johanna forsøger at fortælle jer, at “nu er det vinter og så skal jeg altså op og forkæles!” 😉 Jeg håber, at jeres “slot” bliver et varmt sted! Hyggeligt er jeg helt sikker på, at det bliver 🙂 Fantastisk billede af Liva og Sylvester! <3 Knus fra Jette

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tak for hjælpen! - og foredrag...