San Andrés – en stille morgen

Er vågnet op til solskin, blåt hav, grønne palmer og larm fra byen. En kombination der passer mig så godt efter 4 ugers i øde øers stilhed. Drengene sover, Liva leger med Barbie i cockpittet og jeg får lov til helt stille at vågne med min kaffe. San Andrés er blevet beskrevet som meget turistet. Men det har vi ikke oplevet endnu. Vi gik og gik og gik i går efter vores indklarering. Alle trængte til at røre benene efter 2 stille døgn på havet. Og byen var levende. Alle var udklædte og dyrkede halloween i en grad, som vi aldrig har set før. Alle butikker stod klar med oppyntning og slik og både børn og voksne var i farlige...

Ikke flere nye venner, tak

Onsdag den 18.oktober 2017 Jeg vil ikke møde flere venner. Har måske nok sagt det før, men denne gang mener jeg det (ihvertfald indtil næste gang). Her til aften har vi sagt farvel til Irie Rose. De har en potentiel køber, som flyver til Panama og ser på båden allerede på mandag. Og de tager derfor fra os tidligt i morgen. Vi håber selvfølgelig en lille smule, at den båd ikke bliver solgt lige med det samme. Men vi ved jo godt at det kun vil udsætte afskeden en smule. Det gør lige så ondt at sige farvel, som det har gjort de andre gange. Vi bliver alle mindet om den sværeste afsked med “Drum”. Og jeg begynder igen at...

Rastløshed og farvel

Og så har den der følelse af rastløshed indfundet sig igen. Og det er jo ikke fordi vi bare sidder stille og glor – tværtimod er vi nærmest i krig. I krig mod det lille dyr, som afgør om vi kan sejle videre eller ej. Vi kender godt den her følelse og jeg har også beskrevet før – både her og her. Men bare fordi man godt kender en følelse, betyder det jo ikke at den bliver nemmere at være i. Den bliver bare nemmere at genkende og måske har man udviklet strategier for hvordan følelsen skal tackles. Jeg kender jo også godt følelsen af sorg over at skulle tage afsked. Og på trods af at jeg er virkelig god til at...

Om Irma

Mormor, morfar og Johanna tog fra Curacao tidligt i går morges. Med fly til Miami, hvor planen var at de skulle videre med Norwegian til København. Men alle fly blev aflyst og nu er de strandet lige der, hvor Irma forventes at ramme meget snart. I forvejen er det helt uoverskueligt at sige farvel – og ikke vide hvornår vi ses igen. I forvejen er det trist og sørgeligt og alle går rundt i en lidt tung stemning… Men derudover er det ikke helt til at bære, at de lige nu er havnet midt i orkanens center. Og at de skal sidde der i usikkerhed og ikke vide hvornår de kommer hjem, hvor voldsomt orkanen rammer og i øvrigt være...

Orkanen Irma

Selvom dagligdagsting som flagermus, lus og et køleskab der strejker, fylder en del i vores hverdag, så er vi selvfølgelig meget optagede af orkanen Irma. Vi går fri her på Curacao. Det eneste vi mærker til den er total mangel på vind, mange snakke om vejret og så selvfølgelig bekymringer for mange af de mennesker vi har mødt på vores vej og som nu befinder sig rundt omkring de caribiske øer. Vi får beskeder om safehouses, lukkede skoler og proviantering til overlevelse i huse, hvis det bliver nødvendigt. Vi føler med de mange mennesker som lige nu forbereder sig på en voldsom orkan. De lokale, som står overfor at få ødelagt deres hjem og de forretningsdrivende, som mister deres indtægt....